Derfor er den globale frøbank så vigtig

Genetisk materiale fra planter er et af de vigtigste aktiver for menneskeheden. De planter, som vi bruger i dag, er genetiske varianter – resultatet af flere tusind års forædlingsarbejde – som er blevet tilpasset vores smag, behov og industrielle produktionsmetoder. Gennem årtusinder er der blevet fremdyrket et væld af varieteter, som passer til forskellige vækstbetingelser: klima, jordbund, antal dagtimer, sygdomme eller skadedyr samt samfundsmæssige behov. Som følge af mere globale og ensartede økonomier og kontrollerede produktionsmiljøer er vi dog endt med at forlade os på færre og færre af disse forskellige varieteter. Faktisk er omkring 75 procent af planters genetiske mangfoldighed gået tabt siden 1990’erne, fordi landmænd over hele verden har valgt genetisk ensartede varieteter, som giver et højt udbytte, i stedet for deres mange lokale sorter. En ensartet genetisk base indebærer både globale og lokale risici. I dag genereres 75 procent af verdens fødevarer ud fra blot tolv plantesorter og fem dyreracer. Det betyder, at ændringer i klimaet, nye sygdomme eller andre miljøforandringer kan få store konsekvenser for fødevaresikkerheden.

Kunst og videnskab som modvægt

Frøbanker er et udtryk for vores indsats for at modvirke det omfattende tab af biodiversitet. I dag anslås det, at verdens fødevarebanker indeholder mere end to millioner frøprøver fra afgrøder. At holde frøene i live handler dels om videnskab om dels om kunst. De fleste frø kan opbevares i kolde og tørre beholdere i årtier, men både sorten og en lang række andre faktorer er afgørende for, hvor længe de kan overleve. Når frøene begynder at miste deres evne til at spire, skal de plantes i en passende jordbund, så de kan begynde at vokse. Eftersom en typisk frøbank indeholder tusindvis eller sågar hundredtusindvis af forskellige frøprøver, kræver denne proces engagerede og kompetente medarbejdere og egnede omgivelser. Herefter høstes planterne, så en frisk portion frø kan pakkes ned og opbevares, kun for at blive vækket til live igen flere årtier ude i fremtiden.

Sådan sikrer vi fremtiden

Men hvad nu, hvis der sker noget med opbevaringsboksen? Hvad nu, hvis fryseren mister strømmen, bliver oversvømmet, sprængt i luften ved et militært angreb eller kompromitteret på anden vis? Mange har sikkert læst om de dedikerede botanikere på Valilov-instituttet, som under belejringen af Skt. Petersborg under anden verdenskrig valgte at sulte ihjel i stedet for at spise af frøene. De forstod, hvor vigtig frøbanken var for deres nations fremtidige fødevareproduktion – at hvis frøene gik tabt, ville de måske være væk for altid.

Derfor skal frøbanker have backup-kopier – og kopier af kopierne. Og de må ikke alle sammen opbevares i den samme bygning, den samme by eller sågar den samme klimazone. Vi er nødt til at sikre, at selv under de mest dramatiske omstændigheder vil der et eller andet sted i verden findes en sikker kopi af alle de planter, som vores fødevareproduktion er afhængig af.

Et sted i verden

Den globale frøbank i Svalbard et netop sådan et sted i verden. Den ligger kun 1200 km fra Nordpolen, hvor den norske regering har gravet den dybt ind i klippesiden, og man kan ikke just påstå, at den er let tilgængelig. Det er heller ikke meningen. Den globale frøbank rummer backup-kopier af mere end 40 % af verdens frøsamlinger. Næsten en million frøsamlinger ligger omhyggeligt nedpakket og forseglet og venter på, at en usandsynlig katastrofe skal ramme de oprindelige frø. Frøbanken er til tider blevet omtalt som ”det vigtigste rum på jorden”. Det er måske nok en overdrivelse, men det er uden tvivl en af verdens vigtigste forsikringer. Og den fungerer!

At skabe noget nyt af noget gammelt

Krigen i Syrien gjorde det umuligt at få adgang til en vigtig frøbank i Aleppo med mere end 135.000 varieteter af afgrøder, hvoraf størstedelen ikke længere eksisterer. Disse frø har stor historisk og kulturel betydning, eftersom landområderne omkring Syrien i tidernes morgen var landbrugets vugge. Endnu vigtigere er det måske, at de gamle syriske afgrøder havde ønskelige genetiske egenskaber såsom modstandsdygtighed over for varme og tørke. Heldigvis havde frøbanken i Aleppo dubletter i Svalbard. I 2015 blev 90.000 frøsamlinger taget ud af frøbanken og sendt til Libanon og Marokko, så der kunne oprettes nye genbanker. Så snart der var blevet produceret nye frø, blev der sendt backup-eksemplarer til Svalbard – for en sikkerheds skyld.

Det er sådan, genbanker fungerer. De holder styr på den enorme mængde plantevarieteter, som landmænd over hele verden dyrker. Heldigvis bliver vi mere og mere opmærksomme på værdien af denne mangfoldighed, når det gælder fødevarer. Mennesker over hele kloden genopdager smagen og konsistensen i glemte varianter af afgrøder. Forskellige grader af bitterhed er blevet dyrket væk til fordel for sødme, og sejhed, former og farver er blevet mere ensartede. Så næste gang du støder på et kålhoved i en underlig form eller en mindre sød gulerod, skal du ikke vende dem ryggen – de kan være din chance for at redde verden.