Norden styrker sit sprogfællesskab med ny deklaration om nordisk sprogpolitik
De nordiske undervisnings- og kulturministre underskrev den reviderede nordiske sprogdeklaration ved en ceremoni i Stockholm.
Den første nordiske sprogdeklaration blev vedtaget i 2006. Denne revidering adresserer moderne udfordringer som digitalisering og globalisering, og den søger at fremme et stærkere sprogligt sammenhold.
Den nye deklaration lægger vægt på betydningen af alle nordiske sprog – fra de skandinaviske sprog, dansk, svensk og norsk til finsk, islandsk, samisk, færøsk og grønlandsk. Desuden anerkender den tegnsprog, nye modersmål samt en række minoritetssprog med en lang tilstedeværelse i Norden.
Der skabes grundlag for en overordnet, samlet, langsigtet og effektiv sprogpolitik, hvor Nordens samfundsbærende sprog forbliver stærke og levende.
– Jeg er glad for, at vi nu har en revideret sprogdeklaration. Der skabes grundlag for en overordnet, samlet, langsigtet og effektiv sprogpolitik, hvor Nordens samfundsbærende sprog forbliver stærke og levende. Det er vigtigt at styrke demokratiet, deltagelsen og fortsætte udviklingen af en fælles nordisk identitet, understreger den svenske skoleminister, Lotta Edholm.
Styrket fleksibilitet
Et fremtrædende element i den nye politik er, at deklarationen skal suppleres med mere dynamiske, treårige arbejdsprogrammer, som er designet til at kunne tilpasse sig skiftende behov og teknologiske fremskridt. Dette signalerer en mere fleksibel tilgang til sprogpolitik, hvilket har været efterlyst i takt med at det sproglige landskab i Norden udvikler sig.
Det er et hovedfokus for de nye initiativer at styrke forståelsen af og evnen til at kommunikere på de skandinaviske sprog. Især blandt unge har der været en tilbagegang på dette område. Ministrene håber, at en styrket sprogundervisning, en øget tilgang til nordiske medier, bevaring af små sprog og udvikling af sprogteknologi vil forbedre denne situation.
– Deklarationen om nordisk sprogpolitik har stor betydning for nordiske relationer, idet den synliggør sprogets centrale rolle i vores nordiske fællesskab. Det nordiske sprogsamfund er vigtigt for den videre udvikling af det nordiske samarbejde inden for forskellige sektorer og samfundsområder. Som et nordisk fællesskab ønsker vi at bevare, bruge og udvikle alle vores sprog – trods alt er adgang til sprog et spørgsmål om frihed, demokrati og lighed, siger den svenske kulturminister, Parisa Liljestrand.
Som et nordisk fællesskab ønsker vi at bevare, bruge og udvikle alle vores sprog – trods alt er adgang til sprog et spørgsmål om frihed, demokrati og lighed.
Den opdaterede deklaration sætter også fokus på vigtigheden af sprogene i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, anerkender deres rolle i forhold til at fremme demokrati og kulturel forståelse og understreger behovet for sproglig tilpasning i digitale og internationale kontekster.
Denne historiske fornyelse af den nordiske sprogpolitik markerer et vigtigt skridt i retning af at bevare Nordens sproglige mangfoldighed og styrke regionens fælles identitet.
– I det nordiske samarbejde er der nu et stort arbejde i gang med nye samarbejdsprogrammer for de kommende fem år. Den reviderede sprogdeklaration er et dynamisk værktøj med henblik på at styrke den skandinaviske sprogforståelse og den nordiske identitet og dermed skabe bedre muligheder for nordisk samarbejde i en tid, hvor vi virkelig har brug for det.
