Eva Runefelt

Eva Runefelt
Photographer
Caroline Andersson
Eva Runefelt: Minnesburen. Digte, Bonniers, 2013

Där vi varit

är där vi är

 

Ett stråk

rakt igenom,

om och om igen

Pensel och stråke

går genom oss

där vi varit och ständigt är

 

Disse linjer fra slutningen af Eva Runefelts digtsamling Minnesburenkan siges at udtrykke essensen af bogen. Den handler om erindring. Om hele tiden at være nærværende i nuet og samtidig være bevidst om fortiden. Vi bærer hele vores liv med os og inden i os. Barndommen med forældre og søskende, og en nærmest mystisk og samtidig meget rationel tilgang til det, der sker. Ungdommen og voksenlivet, hvor vi får flere og flere erfaringer, synsindtryk og erindringer om levende og døde. Vores liv bliver rigere og rigere, mere og mere flerfacetterede. Livet bliver større og større, men også mere og mere mirakuløst. Vi eksisterer – med alt dette i os.

Eva Runefelt, født 1953, har et omfattende forfatterskab bag sig. Hun debuterede i 1975, og siden har hun udgivet tolv bøger (inkl. Minnesburen). Selv om hun debuterede som prosaforfatter med romanen I Svackan, er hun først og fremmest blevet forbundet med lyrikken på grund af digtsamlinger som En kommande tid av livet(1975), Augusti (1981), Mjuka mörkret (1997), I ett förskingrat nu (2007). Samtlige værker er særdeles sensitive over for sjælens bevægelser i samklang med omgivelserne – naturen, byen og andre mennesker – og de udtrykker sig sensuelt og tilsyneladende enkelt om det sværeste i livet. Kærligheden, døden og erindringen.

Eva Runefelt er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2014 for "Minnesburen".

Minnesburen er delvist genrebrydende. Bogen er inddelt i tre afsnit: ”Barndomligt”, ”Gåendeskrivandet” og ”Ögonblickligt”. De to første afsnit indeholder prosadigte og kortere prosastykker, mens det tredje afsnit har en mere traditionel lyrisk form. Men naturligvis genkender man hendes sprog igennem hele bogen. Her findes den afdæmpede tone, som dog indeholder en stærk patos. Det umiddelbart hverdagsagtige bliver pludselig brudt af et overraskende og kraftfuldt billedsprog, som giver læseren en ny og nærmest ophøjet synsvinkel. Det gør læsningen til en oplevelse, hvis intensitet minder om både musik og billedkunst.

Minnesburen er en meget smuk og gribende bog. Et tilbageblik på barndommen gennem et helt livs erfaringer. Eva Runefelt fuldbringer her de elementer i sit forfatterskab, som beskæftiger sig med de store sammenhænge, og samtidig tager hun et stort skridt fremad som digter. Hun viser, at et forfatterskab er en kunstnerisk bevægelse – både når det gælder bogens indre liv og selve udtrykket.

Arne Johnsson