Højdepunkter fra den Nordiske Pavillon på COP28

Fra den globale stocktake til den nordiske stocktake, fra innovativ finansiering af tab og skader til tilpasningsudfordringerne og ungdomsinvolvering. Fra kulturens betydning for den grønne omstilling til at vores fødevaresystems klimaskadelige effekt endelig kom på dagsordenen. Dyk ned i en række højdepunkter fra scenen i den nordiske pavillon på COP28.

I pavillonen fik vi præsenteret op til flere rapporter, der alle giver et indblik i, hvor vi står på flere afgørende områder. Både globalt, men også i Norden.

Hovedkonklusionerne fra UNEPs Emission Gap Report 2023 blev fremlagt og i forlængelse blev resultaterne fra rapporten Nordic Stocktake, diskuteret. Samlet gav det et indblik i den globale status samt de udfordringer, der særligt gælder for Norden. Og måske mindst lige så vigtigt, fik vi også en god debat om nødvendigheden af at fremlægge attraktive visioner for hvordan det klimaneutrale samfund ser ud. Hvordan ønsker vi at livet skal se ud i 2050?

Udvalgte scenarier fra World Energy Outlook, der udgives af det internationale energiagentur (IEA) blev fremlagt og diskuteret. Rapporten er en nøglerapport for energisektoren og satte scenen for en lang række energirelaterede events i pavillonen. 

Med overskiften ”underfinancieret og uforberedt” blev de ikke just positive resultater fra UNEPs Adaptation Gap Report 2023 fremlagt. Efterfølgende delte det nordiske samarbejde konkrete erfaringer med tilpasningsarbejde i byer og langs kysterne, der skal gøre dem mere modstandsdygtige overfor ekstreme vejrfænomener. Hvordan kan forskningen og lovgiverne arbejde sammen på lokalt og nationalt niveau, for at skabe de mest effektive klimatilpasningspolitiker? 

Operationaliseringen af den vedtagne fond for tab og skader har været et stort tema under COP28 og også i den Nordiske Pavillon. Fonden blev exceptionelt vedtaget allerede på forhandlingernes første dag, hvor bidrag fra flere lande også blev annonceret.  

En rapport om innovative kilder og mobilisering af finansiering af tab og skader bestilt af Nordisk Ministerråd og udarbejdet af Wenger Law blev præsenteret og diskuteret i et panel, bestående af  medlemmer fra  transitionskomitéen, der har udarbejdet forslaget til operationaliseringen fonden. Og som Ole Thonke, Danmarks vicesekretær for udviklingspolitik, bemærkede fra scenen: "Finansiering via traditionelle offentlige kilder er ikke tilstrækkeligt til at fylde det økonomiske hul, vi står overfor. Vi er derfor nødt til at kigge på mulighederne for innovativ finansiering".

Ungdommens stemmer var endnu engang tydelige på den nordiske scene med 14 events arrangeret af nordisk og global ungdom. Som noget nyt i år bad vi de nordiske FN-ungdomsdelegater invitere en gæst, der inspirerer dem, til en personlig samtale på vores scene. Under fanen ”Nordic Talks” kunne man bevidne seks rørende samtaler om alt fra klimaangst til mobilisering til konkrete resultater, som bevægelsen #JusticeforRosa der har været med til at få indførst EU-dagen for klimaofre d. 15.6. 

I år satte vi en tyk streg under kultursektorens betydning for at vi kan lykkes med den grønne omstilling. Med en daglig visning af den grønlandske kunster og poet Jessie Kleemanns værk ”Arctic Pain” og to paneldebatter om behovet for kritisk og uafhængig journalistik samt kulturens plads og rolle i klimadebatten, blev det slået fast med syvtommer søm, at der i kunst og kultur er en iboende kraft, der kan skabe forståelse og fostre reel forandring. 

COP28 blev året, hvor vores fødevaresystem endelig kom på dagsordenen i den bredere debat. Det nordiske samarbejde har igennem flere år skubbet på og blandt andet haft ’food systems takeover’ i den nordiske pavillon på de seneste to år på COP. Vores fødevaresystem står for cirka 1/3 af verdens emissioner, så klimaændringer og fødevaresystemer er tæt forbundne og begge kræver en koordineret global indsats.

Ligestilling og klimapolitik hænger uløseligt sammen. Det blev for alvor slået fast på COP27, hvor det nordiske samarbejde stod vært for et side-event sammen med African Union og UN Women. I år lancerede vi ’The Nordic Knowledge Hub on Gender and Climate”, der samler den seneste forskning, der viser, hvorfor det er afgørende, at klimapolitikken bliver mere ligestillet. I en paneldebat blev også ligestillingsudfordringerne forbundet med at skabe et grønt arbejdsmarked diskuteret. Kun en af tre nordboer med et job i den grønne sektor er kvinde og samtidig er de CO2-tunge brancher som transport, energi, landbrug og byggeri traditionelt domineret af mænd. Derfor har omstillingen af disse brancher også størst indvirkning på mænds arbejdsliv.