Ødelæggelse af tørvemoser fører til store klimaudslip

Det har udviklet sig til et globalt klimaproblem, at 15 procent af verdens tørvemoseareal er blevet drænet for at blive anvendt til andre formål såsom landbrug. Når tøvemoser tørlægges, ødelægger det deres evne til at oplagre kulstof, hvilket kan medføre, at store mængder kuldioxid og drivhusgasser frigives til atmosfæren. I alt udgør dette 5 procent af den globale, menneskeskabte CO2-udledning.

Næsten halvdelen (45 procent) af tørvemoseområderne i Norden og Baltikum er blevet drænede og afgiver op til 80 megaton CO2 om året, hvilket svarer til en fjerdedel af disse landes CO2-udledning. Det hævder projektarbejdet Peatlands, climate change mitigation and biodiversity conservation, som er finansieret af Nordisk Ministerråd.

Norden gør nu fælles front for at styrke indsatsen for at bevare og genoprette vådområder. Det blev de nordiske miljøministre enige om på deres møde i Nordisk Ministerråd i København i dag.

- Det her er en vigtig sag for klimaet, og vi vil samarbejde om at genoprette og bevare moser med henblik på at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer, både på nationalt og på globalt niveau, udtaler Danmarks miljøminister Kirsten Brosbøl.

Miljøministrene blev på mødet enige om en fælles erklæring til den internationale vådområdekonvention, Ramsar-konventionen, hvor Norden ønsker at indtage en fremaddrivende rolle i arbejdet med at bevare vådområder med henblik på at begrænse den globale opvarmning, opretholde vådområdernes balancerede vandrensning og bevare deres unikke biologiske diversitet.

Beskyttelse er vejen frem

Kun tre procent af landarealet i verden er tørvemose, men de våde moseområder fungerer som yderst effektive kulstoflagre og kan rumme mere kulstof end hele den samlede skovbiomasse i verden.

Tørvemosen er et værdifuldt økosystem, som består af organisk materiale, som er dækket af vand. Vådområderne optager kuldioxid fra luften, og så længe vandspejlet ikke forstyrres, brydes materialet kun delvist ned, og ingen CO2 fra nedbrydningen slipper ud. I de nordiske lande har organisk materiale gennem tusindvis af år samlet sig i metertykke lag. Så snart vandet drænes, og der slipper luft (ilt) ind i tørvemosen, begynder nedbrydningen af materialet i mosen, hvorved der sættes gang i udledningen af CO2.

- I en situation, hvor vi alle iværksætter tiltag for at begrænse klimaforandringerne, anerkender vi fuldt ud tørvemosers betydning som kulstoflagre, siger Brosbøl.

* Ramsar-konventionen er en international aftale om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af vådområder. Formålet er at begrænse tabet af vådområder og bremse det stigende pres på vådområderne.

Kilde: Peatlands, climate change mitigation and biodiversity conservation