Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danish.

Nordiske bidrag til den globale dagsorden i fokus på amerikansk-nordisk topmøde

13.05.16 | Fréttir
Dagfinn Høybråten
Nordisk Ministerråds generalsekretær Dagfinn Høybråten er meget tilfreds med resultatet af det amerikansk-nordiske topmøde og ser frem imod det fremtidige samarbejde.

– Jeg er stor tilhænger af regionalt og internationalt samarbejde. Der er flere mulige indfaldsvinkler for et innovativt og fremsynet samarbejde mellem USA og de nordiske lande, og jeg er overbevist om, at dagens fælles udtalelse fra de amerikanske og nordiske regeringslederes topmøde vil vise sig at have stor værdi i forhold til at fremme og udvide et allerede veletableret partnerskab.

Ud fra Nordisk Ministerråds perspektiv indeholder den fælles udtalelse tydelige fællesnordiske aftryk. Nordisk Ministerråd er engageret i at samarbejde om klima, energi og Arktis samt økonomisk vækst og global udvikling.

I dag udfører Nordisk Ministerråd et stort og progressivt stykke arbejde med Global Health Security Agenda, med akutte problemstillinger i forhold til migration, flygtninge, menneskesmugling og trafficking, med klimaudfordringer, med energi og bæredygtig udvikling af Arktis samt med ligestilling og retfærdighed mellem kønnene.

En helt afgørende prioritering for det nordiske samarbejde er at bidrage til vækstagendaen på en fremsynet og innovativ måde. Generalsekretær Dagfinn Høybråten er især glad for, at en af Nordisk Ministerråds institutioner, Nordic Innovation, er nævnt specifikt i den fælles udtalelse.

– Det viser den værdi, både historisk set og i dag, som det nordiske samarbejde kontinuerligt leverer, og som vi også har til hensigt at levere i fremtiden. Vi ser frem imod at bidrage til at fremme det amerikansk-nordiske samarbejde, som er blevet udtrykt, bekræftet og yderligere konsolideret i dag i kraft af de amerikanske og nordiske regeringslederes topmøde, siger Høybråten.

 

 

 

 

 

Contact information