Høgni Hoydal (Replik)

Tak herr præsident. Det, der har været drivkraften i den aktuelle økonomiske og økologiske krise i verden, har jo været det gamle romerske motto, fra dengang Romerriget faldt, nemlig salve lucrum - helliget være profitten - altså den evige jagt på profit og hensynet til den enkelte på bekostning af fællesskabet. Det ser vi under den finansielle krise og også under den økologiske krise, hvor vi har udnyttet naturen udover det, den kan bære. Op imod denne salve lucrum, denne hellige profit, står den nordiske velfærdsmodel, hvor det er fællesskabet, fælles værdier og demokrati og et forsøg på demokratisk at styre kapitalen, der har været grundstenen for væksten i vores samfund.

Vi i Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe mener selvsagt, at den nordiske model har været afgørende for, at vores lande står så godt i dag, men vi ser en tendens til, at man går den modsatte vej; at man nu bruger de samme redskaber, der har skabt krisen, og jeg skal bare nævne to eksempler.

Det ene er privatisering af velfærdstjenester. Det kan begynde i det små, som vi for eksempel ser det i Sverige, hvor man har skoler og gymnasier, der drives som aktieselskaber, som trækker en profit ud. Der er altså kommet en ny dimension til. De nordiske velfærdstjenester, der blev bygget op for offentlige midler, bliver nu koloniseret af kapitalen, som henter en profit fra de sociale tjenester, og det skaber ulighed både mellem regioner, lokalområder og forskellige samfundsgrupper. Jeg vil derfor spørge Sveriges statsminister, om man i Sverige i det mindste vil forhindre, at der kan hentes en profit ud af velfærdstjenesterne.

Den anden ting, som jeg vil nævne, er den fælles ejendomsret til naturressourcerne, som bliver en stor udfordring for alle de nordiske lande, ikke mindst de arktiske og nordatlantiske lande. Her må vi satse på, at ejendomsretten til naturressourcerne er fælles, og at det er demokratiet, der styrer, hvordan de bliver udnyttet. Vi ser andre tendenser og har også set det i andre nordiske lande. Jeg vil spørge Norges udenrigsminister: Hvordan kan det være, at Norge – vi burde have det som en fælles nordisk model, at vi skulle værne om de fælles naturressourcer og ikke bare lægge det over til store multinationale selskaber – samarbejder med EU, når det gælder forvaltningen af de fælles fiskeressourcer som makrel og andre sorter, i stedet for at stå sammen med andre nordiske lande som Island, Færøerne og Grønland, så Norden kan stå sammen om den fælles ejendomsret til ressourcerne og om fælles principper for udnyttelsen af dem?

Vi i den Venstresocialistiske Grønne Gruppe mener, at disse to sager også må vurderes i forbindelse med den nordiske velfærdsmodels udfordringer. Tak.