Manu Sareen (Hovedindlæg)

Tietoja

Laji
Varsinainen puheenvuoro
Puheen numero
232
Henkilö
Speaker role
Minister for ligestilling, kirke og nordisk samarbejde
Päivämäärä

Tak for det. Nordisk Ministerråds samarbejde med Estland, Letland og Litauen er kernen i det fællesnordiske internationale samarbejde. Det finder sted på en baggrund af fælles interesser og værdier som menneskerettigheder, tolerance, ligestilling og god forvaltningsskik.

Jeg kan nævne et eksempel på nordisk-baltisk samarbejde fra ligestillingsområdet, som er det område, jeg selv arbejder en del med. Det er netop blevet besluttet at give støtte til et projekt i de baltiske lande om seksuelt relateret vold. Projektet er støttet af Estland, hvor dette emne ikke tidligere har været genstand for en offentlig diskussion. Projektet vil blandt andet gennemføre en kampagne i medierne, og kampagnen vil medføre, at seksuelt relateret vold for første gang vil blive drøftet åbent blandt andet i Estland. Projektet er et godt eksempel på, at vi med det nordisk-baltiske samarbejde kan samarbejde om fælles værdier, og på, at vores baltiske naboer kan bruge de nordiske landes erfaringer til at sætte vigtige og værdimæssige diskussioner på dagsordenen.

Vi fremlægger nu et forslag til nye retningslinjer for samarbejdet, fordi der er sket mange positive ændringer siden de seneste retningslinjer. Der er nu i endnu højere grad tale om et ligeværdigt samarbejde. Det betyder, at princippet om finansiering på lige fod i fælles programmer i endnu højere grad er videreført i de nye retningslinjer. Dertil kommer et princip om ligelig finansiering af enkeltprojekter, som vil bidrage til at sikre en god forankring af initiativerne hos de baltiske partnere.

Retningslinjerne er grundlag for hele ministerrådets samarbejde med Estland, Letland og Litauen, og som noget nyt kan samarbejdet med de baltiske lande finde sted på alle områder, hvis samarbejdet er forankret i det relevante ministerråd i det nordiske samarbejde.

Dog er to tværgående områder særlig prioriteret: Problemstillinger af grænseoverskridende karakter, som for eksempel kan være menneskehandel, som vi lige har talt om, og også organiseret kriminalitet og miljøspørgsmålet samt styrkelse af den økonomiske og sociale udvikling. Det er jeg rigtig glad for, fordi grænseoverskridende problemer som netop menneskehandel er en fælles udfordring, som bedst løses i et bredt samarbejde.

De nye retningslinjer er blevet udarbejdet på baggrund af en aktiv og tæt konsultationsproces med de relevante myndigheder i Estland, Letland og Litauen. Der er fra baltisk side blevet udtrykt enighed med og opbakning til principperne i retningslinjerne. De nye retningslinjer er ikke som tidligere tidsbegrænsede, men skal dog evalueres af en ekstern evaluator senest ved udgangen af 2016.

Nordisk Ministerråd har med sine kontorer i de baltiske lande og Nordvestrusland et enestående netværk, som spiller en central rolle i udviklingen af samarbejdet i regionen. Dette gælder også samarbejdet inden for EU og Østersøstrategien og den nordlige dimension. Kontorerne er også ansvarlige for udvikling og gennemførelse af både nordisk-baltiske projekter og projekter, der inddrager partnere fra hele regionen.

Her til sidst vil jeg nævne, at der i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne har været en god og konstruktiv dialog mellem Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd om udviklingen af det nordisk-baltiske samarbejde. Det vil jeg meget gerne takke for, og vi ønsker selvfølgelig at forsætte denne rigtig gode dialog.

Tusind tak for ordet.