Helgi Hjörvar (Indlæg)

Tietoja

Speech type
Puheenvuoro
Speech number
10
Speaker role
Den Socialdemokratiske gruppes talsperson
Date

Kære nordiske venner. Tak til statsministrene.

Udfordringen her er, hvordan vi kan fremme ligheden i Norden – den lighed, som har skabt de stærke sociale samfund og det konkurrencedygtige næringsliv, vi har. Vi socialdemokrater ved, at en stærk offentlig tilstedeværelse på skole- og sundhedsområdet her, er nøglen i lighed med stærke fagforeninger i trepartssamarbejde på arbejdsmarkederne, men ikke lavere skatter eller færre rettigheder.

 

Jeg vil spørge den finske statsminister, om de udfordringer, som følger af privatiseringer. Er han ikke urolig over, at multinationale selskaber spiller en større og større rolle i sundheds- og ældreforsorgen her i Finland og nu sidder på en fjerdedel af sektoren?

De unges ligestilling er også en vigtig prioritering. Norge, Finland og Denmark har indført ungdomsgaranti, hvor de unge garanteres job, uddannelse eller praktikplads. Hr. Reinfeldt, hvorfor har Sverige med den højeste ungdomsarbejdsløshed ikke indført ungdomsgaranti?

I Grønland har man bekymringer om rettigheder på arbejdsmarkedet. En lovgivning i det grønlandske ting behandles nu, og man er bange for, at folk fra fattige lande vil flytte til Norden for at jobbe på dårligere betingelser end andre folk i Norden. Man er bange for social dumping. På møde i Vestnordisk råd i går blev vi fortalt, at det ikke var flertal til dette i det grønlandske Parliament. Jeg spørger Jens Frederiksen om denne situation, og den danske statsminister, om Danmarks ansvar i den grønlandske situation, bl.a. indenfor ILO.

Til sidst, så er det islandske velfærdssamfunds udfordring, at vi betaler alt for meget i rente og har alt for lidt velfærd. Vi er taksamme for den hjælp vi fik fra Norden for fire år siden, men nu spørger man i Island efter at Denmark, Sverige og Finland har lånt penge til Irland i lignende situation: Hvorfor vi betaler stadig langt højere rente for vores lån fra Norden end hvad Irland gør? Irland betaler 1 procent. Island betaler 2,75 procent. Alligevel har landene lignende kreditvurdering. Nu forhandler man ikke rette her i plenum, det ved vi. Men man kan spørge om principper og om politisk vilje. Og man spørger i Island om solidariteten i Norden er mindre end i EU, om man får bedre betingelser indenfor EU end man får indenfor Norden?

Jeg spørger statsministrene i Danmark, Sverige og Finland, om de vil overveje, kun overveje, om man skulle ændre Islands lånebetingelser? Og jeg beder om forståelse for en situation, hvor man betaler 15 procent af statsbudgettet i rentekostnader. Og det kan hver statsminister forstå er svært for et velfærdssamfund.