Jens B. Frederiksen (Replik)

Tietoja

Speech type
Vastauspuheenvuoro
Speech number
13
Speaker role
Medlem af Naalaakersuisut
Date

Jeg tror faktisk godt, at jeg kan tilbagevise den bekymring for social dumping. Den lov, der fremlægges på Grønland, er langt mere nuanceret og handler om mere end det bare at skulle hente billig arbejdskraft udefra.Vi går ind og kigger på et samlet billede, hvor skatteprocenten for udefrakommende arbejdskraft i storskalaprojekter er anderledes. Vi går ind og kigger på alle arbejdsmarkedsforhold. Vi går stærkt ind for i Grønland, at det skal være en ansvarlig model, vi skal arbejde med. Derudover skal al lovgivning vedrørende arbejdsmarkedsforholdene for dem naturligvis være på lige fod med alle andre medarbejdere i hele Grønland. Det, vi dog kigger mere på, er den reelle socialindkomst i forhold til de ydelser, som den enkelte medarbejder også får.

Derfor er det langt mere nuanceret end bare sort-hvidt at handle om social dumping. Vi mener ikke, at der på nogen måde er tale om social dumping i Grønland, og jeg er også sikker på, at de udvalg, der nu er i gang med at arbejde på det her område i vores landsting, er meget grundige og går ind og kigger på de enkelte dele i det. Og mig bekendt er der overhovedet ikke et flertal imod det hjemme på Grønland, men den diskussion tager vi jo nok derhjemme. Tak.