Steen Gade (Spørgsmål)

Tietoja

Speech type
Kysymys
Speech number
173
Person
Date

Tak. Vi har diskuteret det hjemme i det danske Folketing, og nu fortsætter vi her, også for at gøre de øvrige samarbejdsministre opmærksom på problemet. Vi, der er medlem af EU, er jo i den sære situation, at når man harmoniserer i EU, har man regler, som også betyder, at de skal harmoniseres på et højere niveau, på højeste niveau. Vi har processer.

Det betyder jo ikke, at man ikke nogle gange får noget, der er lavere, men det betyder, at vi som lovgivere, som borgere kan læse screening, og så kan vi se, hvad det er, der er foretaget. Og det er det, jeg opfordrer samtlige samarbejdsministre til, nemlig at få lavet sådan en screeningsproces, så vi som folkevalgte og så befolkningen kan se, hvis der fjernes en grænsehindring, som fører til, at man får et lavere beskyttelsesniveau i et af vore lande. Det kan jo godt være. Men intentionen skal også ned på tryk efter min opfattelse, altså på et stykke papir, som vi kan se, og hvor man kan se, at bestræbelsen skal være, at det er på det højeste niveau.