Høgni Hoydal (Hovedindlæg)

Præsident. Som flere af udenrigsministrene har sagt det så godt, står vi i en situation, hvor konstante konflikter, konstante kriser hober sig op i verden og også i vores nærområde – ikke bare væbnede konflikter, men også økologiske og økonomiske kriser, terrorisme, menneskeskabte katastrofer, folkemord og så videre. Der er sket en udvikling, hvor den økonomiske ulighed i verden øges for hver dag, også efter finanskrisen, hvor der er skabt basis for fascisme og racisme over hele verden og også i vores egne samfund, og hvor vi også ser de gamle territoriale redskaber i brug og de gamle territoriale magtkampe hobe sig op i vores nærområde og andre steder i verden sammen med nye forsøg på at anvende de gamle militære og territoriale redskaber.

Det er jo klart, at Norden bør gå foran med hensyn til at adressere alle disse spørgsmål. Norden som en fredens region i mange år og Norden med sine idealer om fred, konfliktløsning og folkenes rettigheder og ligestilling bør sætte sig for at gå foran med hensyn til at adressere disse spørgsmål i hele verden, også i vores nærområde.

Jeg synes faktisk, sådan som flere af udenrigsministrene har været inde på, at Norden vel også burde kunne udvikle andre redskaber i hele udenrigs- og sikkerhedspolitikken end de traditionelle. Martin Lidegaard nævnte energipolitikken, men jeg savner, at vi nævner den økonomiske politik. Vi har haft et forslag her om bistandspolitikken, men den økonomiske ulighed er jo selve kernen i at få løst mange af de konflikter, der er i verden, og der burde de nordiske lande jo have et særligt fokus – et særligt fokus på økonomisk udvikling, uddannelsesmæssig udvikling og alle de redskaber, som vi savner i øjeblikket, når vi adresserer de store konflikter.

Vi i Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe tror på, at Norden kan gøre det. Vi er jo også, kan man sige, kede af, at i nogle af de konflikter, der har været de senere år, har Norden ikke stået sammen. Tag for eksempel Irakkrigen, som i dag spreder sig til en lang række af de konflikter, som vi har behandlet her i dag, med ISIS og andet. Så vores opfordring skal bare være, at det gode samarbejde, som er indledt på det udenrigspolitiske område, koordineres og inddrager så mange andre politiske og samfundsmæssige områder som muligt i det nordiske udenrigspolitiske samarbejde.

Så skal jeg bare også til sidst nævne, at hele spørgsmålet om de nordiske landes rolle i den arktiske udvikling jo ikke mindst er vigtigt i forhold til andre konflikter. Her har vi altså en mulighed for at have dialog og undgå oprustning i en del af verden, også sammen med de stormagter, som forsøger at opruste andre steder i verden.