Bill Justinussen (Hovedindlæg)

Herr præsident. Måske er mit indlæg malplaceret i denne vældig interessante udenrigspolitiske debat. Mit indlæg har et vestnordisk udgangspunkt, og jeg repræsenterer vestnordiske politikere.

Den 24. september sidste år sejlede det danske fragtskib Nordic Orion fra Vancouver i Canada til Finland med 73.500 ton kul. Nordic Orion brugte ikke den almindelige sejlrute, men sejlede som det første fragtskib nogensinde ad egen kraft gennem Nordvestpassagen. Det første skib, som Nordic Orion mødte i grønlandsk farvand, var det grønlandske fiskerskib Polar Nanok. Mandskabet om bord på Polar Nanok bestod af 19 grønlændere, syv færinger og en islænding. Her mødtes Norden med Vestnorden i en historisk bedrift med klimaændringer som betingelse.

Denne skibstransport fra Stillehavet ind i Atlanterhavet er nu en realiseret ønskedrøm. Sejltiden forkortes mærkbart, og sejlruter nord for Alaska og Canada og videre vest for Grønland flytter os nærmere den nye og ukendte fremtid i Arktis. Nye muligheder for ressourceudnyttelse på havet, i havet og under havet tiltrækker alverdens interesser med supermagterne i spidsen. Vestnorden med sine mindre end en halv million indbyggere, men med uforholdsmæssig stor geografisk betydning, har store muligheder og kæmpestore udfordringer. Derfor har vi fra Grønland, Island og Færøernes side brug for at finde fælles fodslag.

Den 24. september i 1985 blev Vestnordisk Råd stiftet. Seks medlemmer fra Inatsisartut, seks medlemmer fra Altinget og seks medlemmer fra Lagtinget udgør dette vestnordiske forum af politikere, som sammen konstant søger efter fælles holdninger og fælles politik på miljø-, ressource-, handels-, demografi-, uddannelses-, social- og sundhedsområdet. Sammen fremlægger vi forslag for de tre parlamenter i Vestnorden til fælles gavn for Vestnorden i sin helhed. I de senere år er den arktiske fremtid blevet vores altoverskyggende problemstilling. Derfor har Vestnordisk Råd igangsat et arbejde med at udforme fælles vestnordiske synspunkter om Arktis på de områder, hvor landene har fælles interesser, og hvor vi med gensidig fordel kan blive enige.

Udgangspunktet er et øget økonomisk samarbejde, for det er der, vi ser et umådelig stort potentiale, som vil have en geostrategisk og geoøkonomisk betydning nu og i fremtiden. På trods af indbyrdes konkurrence om rådsmulighederne imellem de vestnordiske parter ser vi et stort potentiale i at øge samarbejdet inden for mange sektorer. Nu gælder det om at konkretisere de muligheder, som vi har til fælles, og som skal give en håndgribelig værdiskabelse inden for sektorer som energi, minedrift, turisme, forskning, transport, infrastruktur, service og sidst, men ikke mindst, fiskeri og fangst.

Det glæder os, at Danmark i sin formandsperiode næste år prioriterer Arktis på dagsordenen, men herr præsident, alle vestnordiske drømme og visioner om den arktiske fremtid bygger på fredelig sameksistens og forståelse landene imellem. Derfor er vi nogle i Vestnorden, som er bekymrede for den militære aktivitet, som foregår i Arktis. Vi vil derfor henstille til de nordiske lande om at give udtryk for tydelige og klare holdninger, også på vegne af os i Vestnorden, som jo er meget tyndt befolket.

Næste år har Vestnordisk Råd en temakonference i januar måned, som har fået overskriften ”Vestnorden i Arktis – fra vision til virkelighed”. Nordisk Råds Præsidium har fået invitation til konferencen, og vi glæder os naturligvis til at orientere Nordisk Råd om konklusionen på dette arbejde. Tak for opmærksomheden.