Sigurður Ingi Jóhannsson (Hovedindlæg)

Præsident. Klimaændringerne er en af nutidens største samfundsudfordringer og har i en årrække været en rød tråd i Nordisk Ministerråds arbejde. Klimaændringerne har dannet baggrund for flere store tværgående politiske prioriteringer i det nordiske samarbejde. I den sammenhæng vil jeg nævne Grøn Vækst, Nordisk Bioøkonomi, Topforskningsinitiativet og aktiviteter inden for globaliseringsarbejdet.

Den nyeste prioritering er forskningsprogrammet ”Klimaforandringer og de primære erhverv. Effekter, tilpasning og afbødning i Norden”, på engelsk Climate Change and Primary Industries. Impacts, Adaption and Mitigation in the Nordic Countries. Programmet er igangsat af MR-FJLS som en del af statsministrenes globaliseringsinitiativ og blev udviklet og implementeret i samarbejde med NordForsk. Resultaterne fra programmet er publiceret i en faglig slutrapport og en policyrapport med anbefalinger til beslutningstagere. ”Klimaforandringernes effekt på primærindustrien” er et udmærket eksempel på, hvordan Nordisk Ministerråd kan arbejde med at udvide videnskabsgrundlaget og dermed bidrage til den politiske beslutningsproces.

Rapporten og dens policyanbefalinger blev præsenteret for FJLS-ministrene på deres møde den 26. juni 2014. Ministrene besluttede på mødet at fastlægge en plan for opfølgning på rapportens anbefalinger. Planen omfatter en prioritering af de seks temaer og 14 anbefalinger, rapporten indeholder. Rapporten er blevet præsenteret for Nordisk Råds Miljø- og Naturresurseudvalg, og den blev positivt modtaget.

Efterfølgende besluttede udvalget at efterlyse en redegørelse om opfølgning på rapporten ved Nordisk Råds session i Stockholm i oktober. Udvalget ønsker, at Nordisk Ministerråd belyser, om og i så fald, hvordan rapportens anbefalinger vil kunne blive til praktisk politik inden for det nordiske samarbejde, og hvad der egner sig bedst til opfølgning nationalt eller i andre, internationale fora.

FJLS har arbejdet med anbefalingerne, og der foreligger allerede forslag om, hvilke af anbefalingerne der skal følges op på på den ene side i det nordiske samarbejde og på den anden side nationalt og/eller internationalt, samt hvordan dette kan gøres. På baggrund af dette har Nordisk Ministerråds sekretariat i samarbejde med det islandske formandskab udarbejdet en oversigt over rapportens policyanbefalinger. Sekretariatet og formandskabet har foreslået, at rapporten og policyanbefalingerne sendes i høring hos relevante nordiske aktører.

Jeg vil nu fremhæve nogle af anbefalingerne og orientere om, hvordan FJLS vil følge op på dem.

Under overskriften ”Sænkning af drivhusgasemissioner gennem aktiv klimapolitik” anbefales det, at alle emissionskilder bliver inddraget i forskning og innovation på området. Opfølgningen er primært et nationalt ansvar. På nordisk plan videresendes anbefalingerne til SNS, NKJ og AG-Fisk med spørgsmål om, hvordan de kan bidrage til opfølgningen. Derudover sendes anbefalingen også til Nordregio, NordForsk og Nordisk Innovation med anmodning om handling på området.

En anden anbefaling under samme overskrift går ud på at udvikle incitamenter for innovation med hensyn til at sænke udledningen af drivhusgasser. Opfølgningen er primært et nationalt ansvar, men på nordisk niveau involveres Miljø- og Økonomigruppen under MR-M og MR-Finans samt Nordisk Innovation.

Under overskriften ”Udvikling af adaptive ressourcepolitikker for de primære erhverv” fremhæves især nødvendigheden af fleksibilitet i fiskeripolitik, arealpolitik og forvaltning af ferskvandsressourcer. Opfølgningen er primært et nationalt ansvar. På nordisk plan videresendes anbefalingen til SNS, NKJ og AG-Fisk med spørgsmål om, hvad de kan bidrage med.

Under temaet ”Tilpasning af styringsstrukturer til klimaændringernes udfordringer” anbefales det, at forskning, offentlige institutioner og private virksomheder indgår i partnerskaber for at bidrage til en effektiv reduktion af udledningen af drivhusgasser og samtidig øge produktiviteten i de primære erhverv. Det foreslås, at opfølgningen primært sker gennem offentlig-privat partnerskab på nordisk plan i samarbejde med NordForsk og Nordisk Innovation. Her kan vi bygge på erfaringerne fra arbejdet med offentlig-privat partnerskab inden for prebreeding.

Under temaet ”Forvaltning af genetiske ressourcer” anbefales det blandt andet, at der gøres en indsats for at fastholde og kortlægge den mangfoldige genpulje af både plante- og dyrearter. Det foreslås, at opfølgningen primært sker i samarbejde med NordGen og MR-M.

Under overskriften ”Integrering af tilpasning og afbødning via bioøkonomi” findes anbefalinger vedrørende udnyttelsen af biomasse og princippet om den cirkulære økonomi. Formålet er at reducere afhængigheden af ikkefornybare ressourcer og at udvikle produktionssystemer, der kan levere fødevarer, foder og biomaterialer med lave eller ingen udslip af drivhusgasser. Det foreslås, at opfølgningen sker primært i samarbejde mellem NordForsk, Nordisk Innovation og FJLS-sektorerne.

Til sidst anbefales det under temaet ”Forbedring af viden og bevidsthed”, at forskning og innovation styrkes for at tilbyde nye løsninger og teknologier, der leverer reduktioner af drivhusgasemissionerne og øget produktivitet. Det foreslås, at opfølgningen primært sker i samarbejde med NordForsk og Nordisk Innovation.

Nordisk Ministerråd vil arbejde videre med anbefalingerne og med involvering af de relevante nordiske institutioner, samarbejdspartnere og arbejdsgrupper.

Landbrug, skovbrug og fiskeri har haft en ledende rolle i udviklingen af de nordiske lande. Mange af klimaændringernes effekter vil ramme os via disse erhverv, men samtidig byder de på nogle af de mest værdifulde virkemidler til at reducere udslippet af drivhusgasser og bidrage til afbødning af effekterne. Tak.