Manu Sareen (Replik)

Information

Speech type
Reply
Speech number
107
Person
Date

Tak, præsident. Min kollega vil selvfølgelig senere her i eftermiddag komme med den redegørelse, men der er jo forskellige niveauer i det. Der, hvor vi kan samarbejde, gør vi det også - og det ved jeg også fra den danske europaminister. Så er der andre områder, hvor vi ikke altid er enige, men i hvert fald har den samme retning. Det seneste eksempel har været på ligestillingsområdet, hvor Storbritannien gik i fælles front sammen med andre lande for at få Sverige og Danmark og, tror jeg, også Finland til at underskrive et brev mod kvoter. Der arbejdede vi – i hvert fald i Sverige og Danmark – bilateralt og sendte vores egne breve, men vi havde stadig væk en dialog. Så man kan arbejde på mange niveauer, og det gør man også, og jeg synes ikke, det ene udelukker det andet. Og samarbejdet er selvfølgelig fortrinligt, ingen tvivl om det.