Manu Sareen (Replik)

Information

Speech type
Reply
Speech number
109
Person
Date

Tak, præsident. Først og fremmest vil jeg sige, at det her hører under udenrigsministerens område, men jeg vil selvfølgelig gerne med rystende hånd gå ind på hans område, i det omfang jeg kan.

Derudover vil jeg sige, at jeg synes, det er beklageligt, og jeg ved, at den danske regering helt klart bakker op om synspunktet, at vi i Norden ikke kan enes om en bæredygtig forvaltning og en rimelig fordeling af makrelbestanden, som der også bliver talt om. Man kan sige, at det selvfølgelig er ude af vores hænder, at bestanden bevæger sig på en måde, den ikke har gjort tidligere. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer og kræver nogle nye løsninger, men jeg mener også helt klart, at alle kræfter skal sættes ind for at finde en forhandlingsløsning på den her fordeling, som vi snakker om, af makrelkvoten for år 2013.

Vi vil helt klart stadig aktivt bidrage, men virkeligheden er, at en forhandlingsløsning et eller andet sted kun er realistisk, hvis alle parter i den her sag viser den nødvendige fleksibilitet.