Palle Christiansen (Replik)

Information

Speech type
Reply
Speech number
126
Date

Det er et rigtig godt emne, Siv sætter fokus på. Vi har gjort opmærksom på problemet over for den danske stat. Når vores studerende på de videregående uddannelser rejser fra Grønland til Danmark, går der to år i det danske system, før de børnepenge, som man er vant til at få, når man studerer hjemme, er oppe på et fuldt forsørgertillæg. Men som Manu Sareen også var inde på, er det faktisk ikke bare noget, han vil bringe videre; det er noget, vi er gået i gang med. Manu Sareens kollega hr. Morten Østergaard fra den danske regering og jeg har haft et møde om det i den forgangne måned. Så det er i hvert fald i Danmark og Grønland et fokusområde. Men det er klart, at når vi bliver gjort opmærksomme på, at det er et problem blandt de studerende, også når de flytter til andre nordiske lande, er det også noget, der bliver bragt op blandt samarbejdsministrene, for som Manu Sareen siger, er det en grænsehindring, og det er en af dem, som vi bare skal have gjort noget ved.