Steingrímur J. Sigfússon (Replik)

Information

Speech type
Reply
Speech number
149
Date

Ja tak. Der er et udtryk i Island, når det gælder det her, eller handicaporganisationerne siger gerne: Ingen ting om os uden os; vi skal være med, hvis der skal bestemmes noget, som vedrører os. Så jeg har fuld forståelse for det, som Høgni drøfter. Det er jo sådan, at vi fra islandsk side, også med hensyn til Vestnorden, lægger enormt stor vægt på det arktiske spørgsmål nu. Man kan næsten sige, at det bliver vores højest prioriterede område inden for udenrigspolitikken. Så vi er meget fornøjede med den fremgang, som vi har fået inden for Arktisk Råd, med hensyn til de to aftaler – den ene, som er på plads, og den anden, som stort set er færdig – om redning og miljø. Det synes vi er enormt vigtigt, men for eksempel når det gælder Grønland, så er Grønland jo en så utrolig stor og vigtig del af det arktiske, at jeg synes, at de i Grønland og Færøerne, godt kan inviteres til i hvert fald uformelle drøftelser.