Josef Motzfeldt (Indlæg)

Tak, herr præsident. Vi er i Vestnordisk Råd glade for den samarbejdsaftale, som eksisterer mellem Nordisk Råd og Vestnordisk Råd. Den er underskrevet for seks år siden, og vi vil gerne være med til at fylde på samarbejdsaftalen. Derfor ser Vestnordisk Råd gerne, at Nordisk Råd sætter fokus på Vestnordens forvaltning af de ressourcer, vi har til fælles med Fastlandsnorden, for at opnå en bedre forståelse for de vestnordiske landes hovederhverv baseret på levende ressourcer.

Klimaændringerne har også stor påvirkning af de vestnordiske landes dyre- og planteliv. Der er ofte fokus på især isbjørnen, når der tales om klimaændringerne, men ændringernes konsekvenser er større for det øvrige økosystem end for isbjørnen, og de vestnordiske lande har oplevet dramatiske ændringer i forekomsterne af visse dyrearter. På diverse forsamlinger, konferencer og seminarer, som holdes verden over, og hvor emnet er klima, føler jeg mig ofte hensat til at tro, at det er isbjørnen, der er den eneste skabning, som lever i Arktis – som en anden majestæt i sit kongedømme. Nok er isbjørnen truet i sit habitat, men det gælder også andre arter såsom mikroorganismer, fisk, fugle og andre dyr. Når der sker ændringer i en af arternes tilgængelighed, trækker andre arter sig væk. Dermed forsvinder der både en kultur og en mangeårig levevis, når disse dyrearter trækker sig væk.

Nok kommer der nye arter i stedet for de traditionelle. Her er makrellen et godt eksempel, som min kollega Henrik Old gjorde forsamlingen opmærksom på på klareste vis. At vi så i Vestnorden tillader os at sætte kvoter på makrellen, bliver på det nærmeste kriminaliseret i de lande, hvor arten har været normalt forekommende. Men med det fokus, der er på Arktis, vil de nordiske lande i deres samarbejde med den øvrige verden stå stærkere, når man kender hinandens levevilkår bedre. Derfor foreslår Vestnorden, at Nordisk Råd står for et arrangement, en konference, om klimaændringerne, hvor hovedoverskriften bør være fælles forståelse for forvaltningen af alle levende ressourcer på et bæredygtigt grundlag. Tak, herr præsident.