Helgi Abrahamsen (Replik)

Information

Speech type
Replik
Speech number
94
Date

Fru præsident. Hvis Nordisk Råd vedtager dette forslag, mener jeg, at Nordisk Råd har et vældig stort forklaringsproblem. For inden for Norden har vi tre selvstyrende områder, Færøerne, Åland og Grønland, som flere gange har søgt om fuldt medlemskab af Nordisk Råd og fået nej. Det respekterer jeg, men hvis Nordisk Råd samtidig går ind og anerkender et selvstyrende område i Mellemøsten og ikke kan anerkende tre selvstyrende områder i Norden, så mener jeg absolut, at Nordisk Råd har et forklaringsproblem. For Nordisk Råd må først og fremmest være for Norden og derefter for andre. Tak.