Sophie Løhde (Hovedindlæg)
Information
Tak for ordet igen. Jeg vil nu redegøre for to sager, den ene angående nordisk sundhedssamarbejde og den anden angående det 3-årige program ”Holdbar Nordisk Velfærd”.
Ved sessionen i Stockholm i 2014 blev der redegjort for Bo Könbergs rapport med forslag til, hvordan de nordiske lande kunne styrke og udvikle samarbejdet på sundhedsområdet de næste 5-10 år. I redegørelsen til sessionen i år findes der en oversigt over ministerrådets arbejde med forslagene i Könbergs rapport. Rapporten har vist sig at være meget inspirerende for sundhedssamarbejdet mellem de nordiske lande og selvstyreområder.
Jeg kan med stor tilfredshed informere om, at ministrene indtil videre har besluttet at arbejde videre med otte af rapportens forslag. Et eksempel på et samarbejde, som ministrene har sat i gang, er forslaget om en fælles nordisk indsats for at bekæmpe antibiotikaresistens, som nu er en af de største trusler mod folkesundheden. Her var der behov for et samarbejde mellem flere sektorer, og derfor vedtog de nordiske sundhedsministre og fødevareministre i september måned en fælles nordisk deklaration om bekæmpelse af antibiotikaresistens.
De nordiske lande opretter i den sammenhæng også en strategigruppe, der skal styrke det nordiske samarbejde om antibiotikaresistens på tværs af lande og faggrænser. Det er et samarbejde, som jeg sætter stor pris på.
Jeg vil også nævne, at vi i Nordisk Ministerråd for Social- og Sundhedspolitik i forbindelse med vores seneste møde i København har besluttet at kortlægge mulighederne for et tættere samarbejde på lægemiddelområdet.
I redegørelsen om nordisk sundhedssamarbejde findes der også information om øvrige initiativer, herunder en del af det nye folkehelsesamarbejde efter nedlæggelsen af Nordic School of Public Health i Gøteborg.
Jeg vil nu redegøre for den anden sag i programmet, ”Holdbar Nordisk Velfærd”, som er en af ministerrådets største satsninger. Formålet med programmet ”Holdbar Nordisk Velfærd” er at give de nordiske lande konkrete og innovative løsninger til at håndtere velfærdspolitiske udfordringer. Løsningerne kan bidrage til kvalitet og lighed på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedet og i sundheds- og omsorgssektoren.
Fra programmets start i 2013 er der blevet tildelt betydelige midler til at iværksætte mange gode projekter. Som en del af programmet er der igangsat 17 projekter, som er fordelt mellem tre indsatsområder: uddannelse og arbejde for velfærd, forskning for velfærd og infrastruktur for velfærd.
På sundhedsområdet har flere projekter skilt sig ud. Et vigtigt projekt er forskningssamarbejdet, som er knyttet til vores unikke registerdata i Norden. Med forskning baseret på sundheds- og socialregistre kan vi lære mere om årsagerne til f.eks. livstilssygdomme og psykiske problemer blandt unge mennesker.
I 2014 uddelte NordForsk mere end 140 mio. norske kroner til et forskningsprogram om ulighed i adgangen til sundhedsydelser, herunder sociale og økonomiske forskelle. Mulighederne er mange, og forskningssamarbejdet og samarbejdet på sundhedsområdet kan give os vigtige svar i fremtiden.
Jeg vil slutte med at fortælle, at Nordisk Ministerråds sekretariat vil lave en evaluering af programmet ”Holdbar Nordisk Velfærd”, som afsluttes her i 2015. Jeg ser frem til evalueringen.