Mikkel Dencker (Indlæg)

Information

Speech type
Presentation
Speech number
321
Speaker role
Nordisk Friheds talsperson
Date

Tak for ordet, fru præsident. Nordisk Frihed bakker op om præsidiets reservationstekst nr. 1. Vi mener ikke, at Nordisk Råd skal foretage sig yderligere i anledning af det her medlemsforslag.

Vi havde sidste år en ganske livlig debat om dette tema – en debat, som var lidt skarpere end dem, vi tit har her under sessionerne. Det er jo fint i sig selv, men som jeg gjorde det klart, også sidste år, er Nordisk Frihed arge modstandere af forslaget om, at de nordiske landes regeringer skal anerkende Palæstinas selvstændighed. Min klare holdning er, at det under ingen omstændigheder kan komme på tale at anerkende Palæstina, så længe der blandt de palæstinensiske magthavere findes et ønske om at udslette Israel, og så længe terrororganisationen Hamas sidder på magten i dele af de palæstinensiske områder.

Så derfor har vi i sinde at stemme for forslaget om, at Nordisk Råd ikke skal foretage sig yderligere i den her sammenhæng.