Espen Krogh (Indlæg)

Tak for ordet, hr. præsident. Kære nordiske venner. Det er en stor glæde at stå her som nyvalgt præsident for Ungdommens Nordiske Råd. Over den forgangne weekend har vi i Ungdommens Nordiske Råd afholdt den årlige session og diskuteret politik – det gør vi hvert år – og sat Norden til debat. Det er altid inspirerende at deltage, for de tanker og de strømninger, der rører sig i ungdommen, er typisk en forudsigelse af, hvad der kommer til at røre sig fremover i politik i Norden.

I år har det tema, der har fyldt meget, været den frie bevægelighed. Grænsekontrollen er blevet genindført i de nordiske lande – det er efter vores opfattelse det største symbolske nederlag for det nordiske samarbejde igennem de seneste mange år. Det gør ondt, og det gør også ondt på ungdommen, for vi kan mærke det her, og det går i den forkerte retning, synes vi.

Det er også meget kendetegnende for den mangel på forpligtelse, der er over for det nordiske samarbejde. Vi forpligter os udadtil til samarbejdet om FN’s nye verdensmål eller i stigende grad til Den Europæiske Union – det er gode prioriteringer, men der mangler, at man forpligter sig til det nordiske samarbejde. Norden skal ikke være en sovepude; det skal ikke være noget, vi bare altid tænker, at vi har; det er noget, vi er nødt til at kæmpe for.

Fortællingen om det nordiske samarbejde er en fortælling om gode intentioner, store løfter og visioner om, hvad Norden kan blive til. Til samme historie hører også, at der er tale om intentioner evigt tilsidesat af realpolitiske hensyn, af halvhjertede løfter og visioner, der ofte kommer frem i skåltaler, men for lidt i den politiske debat.

Så lad os gøre noget ved det – lad os forpligte hinanden og lave en proces. Lad os lytte til ungdommen. Over weekenden har vi vedtaget en række resolutioner, som vi igen også skal prøve at passe ind i de temaer, jeg arbejder med her. Det mest ambitiøse forslag, som vi har vedtaget, er et, vi også kom med sidste år, og som Midtergruppen har bragt op, vedrørende det nordiske medborgerskab. Det går vi ind for - det er en god ide, hvis man skal ønsker at sikre en fri bevægelighed, at man prøver at nedbryde de rammer og laver et forpligtende samarbejde.

En anden ting er forpligtelsen til de nordiske værdier på tværs af ideolog og geografi. Vi er blevet enige om, at man skal kæmpe for en opprioritering af samerne og bevarelsen af samernes kultur og sprog i Norden, samt at man skal kæmpe for en anerkendelse af Færøernes ret til at blive selvstændigt medlem af Nordisk Råd.

Resten af vores resolutioner kan I læse i vores slutdokument, som er blevet sendt til jer.

Jeg siger tusind tak for ordet – jeg glæder mig til samarbejdet. Tak.