Liima spiller op til finsk fest
Det dansk/finske band Liima er aktuelle med deres nye album ”ii”, og der bliver også mulighed for at høre vokalgruppen IKI og danske Yellowbellies.
Det er Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond, som sammen inviterer til en forrygende finsk-nordisk fest. Traditionelt har det nordiske arrangement på Højbro Plads været blandt de mest populære steder under Københavns Kulturnat, med over 10.000 gæster hvert år.
For de modige er der mulighed for at prøve en ægte finsk sauna. Mumitroldene er naturligvis også på plads og der bliver lejlighed for at tage en selfie med de populære trolde. Finsk mode bliver præsenteret med et storslået modeshow - og til det hele serverer vi finske delikatesser.
Alle finske fornøjelser er gratis med et kulturpas.