431. Annette Lind (Inlägg)

Information

Speech type
Presentation
Speech number
431
Speaker role
Den socialdemokratiska gruppen
Date

Tak, præsident. Jeg taler på Socialdemokratiets vegne. På godt jysk ville vi have sagt: Det her er en træls sag. Rigsrevisionen har ved Rigsrevisionens gennemgang af årsregnskabet for Nordisk Ministerråd 2020 konstateret væsentlige mangler i forretningsgange og interne kontroller. I lighed med Kontrolkomitéen ser vi i S-gruppen med stor alvor på Rigsrevisionens mange kritikpunkter. Norden står som fortaler for transparens, orden i bøgerne og velorganiserede organisationer. De væsentlige mangler i forretningsgange og interne kontroller har angrebet kernen af de organisationer, vi er, og af vores værdier. 

Det er svært at være vidne til uden at reagere konsekvent. Derfor støtter vi naturligvis det, som hr. Christian Juhl sagde, og Kontrolkomitéens forslag om, at Ministerrådet skal udarbejde en handlingsplan med angivelse af tidspunkter for opfølgning på hvert eneste kritikpunkt, som fremgår af revisionens beretning. Tak for ordet.