23. Doris J. Jensen (Presentation)

Verdens øjne er rettet mod Arktis som aldrig før. Det skyldes dels de voldsomme konsekvenser af klimaforandringerne, som rammer vores region, dels de forbedrede muligheder for råstofudvidning og skibstransport i Arktis. I Grønland mærker vi særlig den øgede interesse. USA har åbnet et konsulat i Grønland, Rusland har åbnet et konsulat i Grønland. EU vil også have en repræsentation i Grønland. Trump forsøgte endda at købe Grønland, som om vores land var en tom vare uden befolkning. Det viser den store interesse, der er, samt nogle af de muligheder og udfordringer, som interessen for Arktis medfører. 

Klimaforandringerne har voldsomme konsekvenser for befolkningen i Arktis, og rensdyrenes forhold i det skandinaviske Arktis udfordres. Fiskene flytter sig, og de kystnære fiskeres forhold udfordres også. I de nordiske lande har vi mange ting til fælles, mange ligheder, meget, vi kan samarbejde om. Turisme og udvikling, klimakamp og biodiversitet og bosætningsmønstre og uddannelse, samarbejde og meget andet kan vi støtte hinanden i. 

Men selv i Arktis har vi også mange forskelligheder. I Grønland har vi f.eks. på nogle områder et godt samarbejde med EU, hvor vi bl.a. bytter fiskekvoter med finansiering af uddannelse og grøn omstilling. I Grønland har vi også oplevet, at EU har skadet vores udvikling og livsvilkår f.eks. ved at forbyde salg af sælskind, hvilket ramte fangerne i bygderne hårdt. Kun halvdelen af de nordiske lande er med i EU. Fra Socialdemokratiets side ser vi et potentiale i at koordinere en nordisk indsats i EU-spørgsmål. Det vil vi gerne undersøge mere, men vi er også opmærksomme på, at Arktisk Råd fortsat spiller en stor rolle i arbejdet. Tak for ordet.