28. Christian Juhl (Presentation)

Tak for det, og tak til ministeren for præsentationen.

På vegne af præsidiet vil jeg gerne takke ministerrådet for det arktiske samarbejdsprogram. Det er et vigtigt instrument til at gennemføre en nordisk indsats for mennesker, miljø, økonomi, lavspænding og sociale forhold i Arktis og ikke mindst FN's 17 verdensmål. Det er fornuftigt, at programmets løbetid nu flugter med den nordiske Vision 2030 og de strategiske handleplaner. Det kan styrke samspillet med ministerrådets øvrige programmer.

Arktis er et af Nordisk Råds tre fokusområder i vores internationale strategi. Vi ønsker et tæt samarbejde om Arktis i Norden - ikke mindst i lyset af den tiltagende stormagtsrivalisering mellem USA, Rusland og Kina - både mellem ministerrådet og Nordisk Råd, men også med Arktisk Råd og andre aktører. Det fremlagte program kan styrke vores fælles indsats og understøtte vores forsvar af Ilulissaterklæringens principper om, at al aktivitet i Arktis altid skal ske under skyldig hensyn til mennesker, der bor i Arktis, på en bæredygtige måde og ud fra principperne om militær lavspænding. Det sidste er ikke mindst vigtigt at understrege, hver gang vi snakker om Arktis.

Vi støtter, at programmet både har en politisk del, hvor det er aktivteter, der gennemføres af nordiske regeringer, og en del, som er åben for projektansøgninger fra nordiske aktører. Projekterne skal støtte op om målsætningen i Vision 2030 og naturligvis have nordisk nytte. Vi opfordrer til, at flere aktiske ungdomsinitiativer støttes.

Ministerrådets program er med en budgetramme på knap 10 mio. kr. vel optimistisk. Det er ikke muligt at levere på den lange række af internationale og nordiske mål inden for den her ramme. Her må ministrene enten prioritere hårdere eller sikre en bedre økonomisk ramme, hvis det ikke skal gå ud over kvaliteten. Og der er ingen tvivl om, at Nordisk Råd synes, at det sidste villle være det bedste. 

Vi ønsker, at samarbejdsprogrammet kan virke som en løftestang for nordiske interesser og gå i spænd med de initiativer, som de nordiske landes nationale arktiske strategier peger på. Som vi hørte i den foregående debat, er der samarbejdsmuligheder med EU via deres nyligt vedtagne arktiske politik, omend EU som sådan ikke er en del af Arktis, men som rigtig mange andre har meget stor lyst til at få indflydelse i Arktis. 

Men glem ikke, at vi er bagud i forhold til indsatsen for at minimere klimabelastningerne og dermed de voldsomme forandringer i Arktis, hvis vi skal leve op til vores fælles målsætninger i Parisaftalen, og det skylder vi vores venner, der bor og lever i Arktis. 

Alt i alt tager vi positivt imod ministerrådets arktiske samarbejdsprogram for 2022-2024.