Høgni Hoydal (Indlæg)

Tietoja

Speech type
Puheenvuoro
Speech number
232
Person
Speaker role
Den Venstresocialistiske Grønne Gruppes talsperson
Date

Herr præsident. Vi i Den venstresocialistiske grønne gruppe skal bare gøre det klart, at vi fuldt ud støtter det her forslag om et nordisk uddannelsestopmøde. Vi vil også kvittere for det store fokus, der er kommet på en fælles nordisk skole, og for alle de satsninger, der er på uddannelsesområdet inden for uddannelsesministrenes område.

Ideen til dette topmøde er inspireret af et møde, som vi har haft i kultur- og uddannelsesudvalget. Man kan jo sige, at mange af vores lande har set mod Finland, for hvad er det, der gør, at Finland klarer sig godt i PISA-undersøgelserne og så videre og så videre? Ideen med dette topmøde, hvor man både samler politikerne og de konkrete repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne, mener vi er et stort skridt frem mod at få fremmet de mål, som vi i det nordiske samarbejde har sat på uddannelsesområdet. Så vi skal bare støtte dette forslag og håbe på, at ministrene vil tage det op og arrangere topmødet så hurtigt som muligt. Tak.