Manu Sareen (Svar på spørgsmål)

Tietoja

Speech type
Kysymykseen annettu vastaus
Speech number
244
Person
Date

Tak for det. Tak for spørgsmålet. Det glæder mig, at vores reformtiltag er nået bredt ud. Det er der ingen tvivl om. Jeg synes, at tiden på en eller anden måde giver svaret. Vi har alle sammen stået i skyggen af finanskrisen, der startede i 2008. Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen har måttet sætte os ned og tage et ansvar for økonomien, velfærden og det arbejde, som er blevet gjort igennem rigtig, rigtige mange år.

Nu nævnte ordføreren jo meget, meget rigtigt alle de ting, som vi på det indenrigspolitiske område har gennemført i Danmark. Det er jo ikke kun der. Jeg tror, at alle her i lokalet ved, at vi har taget det videre til det nordiske samarbejde, hvor vi har haft tanker om at konsolidere det nordiske budget. Selv om det har været vanskeligt og vi har skullet vænne os til det, synes jeg, at jeg har kunnet fornemme, at vi heldigvis alle har kunnet se hinanden i øjnene og sagt, at det er den rigtige vej at gå.

Når man konsoliderer et budget, og det gælder også i det nordiske, giver det nogle muligheder. Det her handler ikke kun om begrænsninger. Det handler om muligheder, det handler om at kigge på de enkelte områder for at se, hvor vi får størst mulig nytte for de nordiske penge, der bliver brugt, for det er ikke vores penge. Det er andre menneskers penge, de er hårdt tjent, og dem bruger vi, og det skal vi gøre på bedst mulige måde. Det er det ansvar, vi skal forvalte bedst muligt. Jeg er rigtig stolt af, at vi gør det rigtig fint i det nordiske. Vi har lige talt budget med Præsidiet, og jeg skal også takke for samarbejdet mellem det svenske formandskab og Præsidiet om budgettet. Det er blevet landet i al fordragelighed. Igen vil jeg sige, at det her handler om at se muligheder og ikke begrænsninger.