Bjørt Samuelsen (Hovedindlæg)

Tak, herr præsident. Et emne i Rio+20 var bekæmpelse af fattigdom. Derfor har vi stillet os spørgsmålet: Hvorfor går det så trægt? Hvorfor har vi ikke formået at udrydde fattigdommen i en verden, som med hensyn til teknik og infrastruktur er veludviklet? Hvorfor må fortsat 1,2 milliarder mennesker leve i ekstrem fattigdom, heriblandt flere hundrede millioner børn gå sultne i seng hver aften? Gør vi i de nordiske lande, eliten i verden, nok for at løfte vores del af ansvaret? Vi er rige og lykkelige her i Norden – det har vi hørt mange gange i de sidste par dage – eller rettere mange af os er det; det er slet ikke alle.

Men der er ingen, der har fanget lykken ved bare at tænke på sig selv. Den undslipper os, dersom vi tror, at vi kan gribe den uden at dele den med andre. Disse kloge ord sagde den danske dronning Margrethe engang i en tale. Og et relevant spørgsmål, når vi mødes i vores nordiske samarbejde, vil altid være: Er vi flinke nok til at dele vores lykke og rigdom med dem, der trænger til det, eller er vi blevet dovne og har nok i os selv, når så mange stadig væk lever med sult og elendighed?

Samtidig må vi glæde os over, at det går den rigtige vej mod målet om at halvere ekstrem fattigdom og sult frem til 2015, men vi skal ikke være særlig stolte over, at den store forskel mellem rig og fattig øges i vores del af verden. Nordisk Råds bedømmelseskomité traf et meget klogt valg i går, da den lod miljøprisen gå til Selina Juul og Stop Spild Af Mad, Danmark, for hendes store frivillige arbejdesindsats. At tænke sig, at vi hver dag smider lige så meget mad ud, som der skal bruges til at brødføde resten af verden, som ikke kan spise sig mæt hver dag. Bare i Danmark kastes der for 16 mia. kr. mad ud om året. Det er tankevækkende, og vi i Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe ønsker, at Nordisk Råd styrker fællesindsatsen for at stoppe dette madspild, og ønsker et ansvar for at løfte verdens fattige lande højere op og ind i vores lykkelige verden. Tak.