Carsten Hansen (Svar på spørgsmål)

Tietoja

Speech type
Kysymykseen annettu vastaus
Speech number
150
Speaker role
Danmarks Samarbejdsminister
Date

Jeg skal ærligt tilstå, at jeg på en eller anden måde er lidt på glatis her, for jeg har ikke fulgt det så tæt, så jeg håber på og ser meget gerne, at der kommer et opfølgende skriftligt spørgsmål. Men det, jeg kan sige, er, at det jo drejer sig om kulturområdet og er under kulturministeren, og at det er ministerrådet, der har besluttet, hvordan det skal se ud. Og som jeg sagde, tror jeg ikke, man kan give høje karakterer for skønheden i den måde, det er blevet gjort det på, men når det er sagt, så tror jeg – og det kunne jeg også registrere på vores møde med Præsidiet i går – at der måske er brug for, at vi kommer til at tale endnu nærmere sammen om en fælles dialog og om, hvordan vi udvikler vores budgetter i samarbejde med Nordisk Råd og Præsidiet.

Så jeg vil sige det på den måde, at det, der er blevet påpeget, vil vi selvfølgelig tage op og diskutere i ministerrådet, men jeg kan det simpelt hen ikke nok i detaljen til at kunne gå direkte ind i budgettet og sige, hvor man kan fjerne et punkt, og hvor man kan flytte det hen. Men man skal altid lytte til hinanden, og derfor vil jeg opfordre til, at vi får en god dialog om den videre proces.