Bertel Haarder (Hovedindlæg)

Tak, herr mødepræsident. Det er lovende, at den nye svenske regering har sat sin strategi- og fremtidsminister på det nordiske samarbejde. Det forventer vi os meget af, og vi ser frem til samarbejdet.

Jeg tror, at vi har fået skabt en god ramme for det fortsatte arbejde, og jeg har den store glæde at være formand for Nordisk Råds grænsehindringsgruppe og Nordisk Råds repræsentant i regeringernes Grænsehindringsråd. Som forsamlingen ved har alle udvalg i Nordisk Råd nu udpeget en særskilt kontaktperson, som skal overvåge grænsehindringsspørgsmål, og det er disse repræsentanter, der udgør Nordisk Råds grænsehindringsgruppe, som for øvrigt holder møde på torsdag, hvor vi glæder os til også at møde Grænsehindringsrådet. Tanken er, at disse kontaktpersoner, disse medlemmer af grænsehindringsgruppen, i de enkelte udvalg sikrer, at man altid har blikket fast rettet mod grænsehindringsproblemet, og at der altid skal være et punkt på dagsordenen, som handler om grænsehindringsspørgsmål.

Jeg vil gerne takke Kristina Persson for den beskrivelse af fremgangen, som hun gav, og jeg vil så nu nævne nogle områder, som vi er optaget af i grænsehindringsgruppen og også i Grænsehindringsrådet.

Vi har haft en diskussion om denne Arjeplogaftale, som jo handler om fri bevægelighed for sundhedspersoner. Vi kan forstå, at regeringerne mener, at den er blevet overflødig, fordi der nu er EU-regler, som løser en stor del af opgaven. Vi har nok i grænsehindringsgruppen den opfattelse, at det er et problem, at Færøerne og Grønland jo ikke får løst deres problemer via EU, men dernæst er det jo også sådan, at Arjeplogaftalen indbefatter flere forskellige erhvervsgrupper, end EU-direktivet gør.

Dertil kommer det vigtigste: Jeg synes ikke, at vi skal sidde i Norden og vente på, at EU med 28 medlemsstater kommer og løser vores problemer. Vi er så ens, at det er oplagt, at vi går foran og ikke venter på EU. Det må være nemmere at fjerne grænsehindringer imellem de nordiske lande end at fjerne grænsehindringer imellem Danmark, Sverige og Finland og Bulgarien og Rumænien; det må være nemmere, og derfor skal vi gå foran. Og jeg tror at vi alle har den oplevelse, at hver gang de nordiske lande samarbejder i EU, får vi vores vilje, og hvis vi på nogle felter, for eksempel arbejdsmarkedsområdet, går foran, er der gode udsigter til, at det også kan blive EU-politik.

Så vil jeg gerne støtte repræsentanten for Ungdommens Nordiske Råd. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedsområdet er i fokus. Og så skal vi også have fokus på byggestandarder og på alt, hvad der hindrer vækst i Norden, for dette med fjernelse af grænsehindringer er også et spørgsmål om at få mere vækst og flere job i Norden. Tak.