Steingrímur J. Sigfússon (Hovedindlæg)

Tietoja

Speech type
Varsinainen puheenvuoro
Speech number
217
Speaker role
Reservanternes talsperson
Date

Herr formand, det her med Nordisk Journalistcenter er blevet en ganske stor mærkesag i forholdet mellem Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, når det gælder budgettet. Baggrunden for, at vi har fremlagt et ændringsforslag eller et alternativt forslag, er jo, at der har været stor enighed både i Budgetgruppen og Præsidiet om, at Nordisk Journalistcenter skulle få de bevillinger, som de havde før, på ca. 2,8 mio. danske kroner, og så kunne fortsætte sine aktiviteter på omkring samme niveau.

Det samme var oppe sidste år, hvor der også var et stærkt og klart krav fra Nordisk Råd om, at Nordisk Journalistcenter skulle kunne fortsætte. Og det var ikke mindst begrundet i vort ønske om at styrke oplysning og synlighed for Norden og det nordiske samarbejde og visionen om stærk og fælles offentlighed i Norden, som jo meget bygger på en velfungerende og kritisk presse, en presse, som er under pres, blandt andet økonomisk, i de fleste af vore lande, ikke mindst i udkantsområderne.

Desværre er det så ikke lykkedes uanset den her stærke parlamentariske vilje at nå dertil i budgetforhandlingerne med Nordisk Ministerråd, og derfor har vi fremlagt det her ændringsforslag om, at rådet beslutter, at den oprindelig foreslåede bevilling fra Budgetgruppen og Præsidiet på 2,8 mio. kr. går til NJC, og at punkt 11 ændres på den måde, at der afsættes 2.8 mio. dkr. til Nordisk Journalistcenter i 2015, og at midlerne tages fra strategiske satsninger, post 4-2208. Og bag dette forslag står Høgni Hoydal, Marit Nybakk, Phia Andersson og taleren.