Martin Lidegaard (Hovedindlæg)

Goddag. Først og fremmest tak til min islandske kollega for redegørelsen i dag og for et flot gennemført formandskab i de forgangne måneder og tak til mine kollegaer for et som altid godt og konstruktivt samarbejde.

Dagens møde blandt udenrigsministrene havde lidt karakter af en speed date, som også formanden udtrykte det, fordi antallet af relevante temaer var stort. Aldrig har der været flere og dybere internationale kriser end lige nu; aldrig har der været større brug for, at de nordiske lande sammen leverer svar og indsatser i forhold til de kriser, og aldrig har der af samme grund været større mulighed for de nordiske lande til at påvirke verden i vores retning.

Jeg tror, at vi skal samle os om to former for indsatser i den kommende tid. Vi skal i endnu højere grad end i dag stå sammen om at levere konkrete indsatser som svar på de kriser, vi oplever. Det oplevede vi sidste år i forbindelse med at fjerne kemiske våben fra Syrien, hvor vi leverede en hurtig, effektiv og fælles indsats. Og jeg tror, at et af de områder, vi kommer til at have endnu stærkere fokus på i den kommende tid, er energi. Her har vi en helt særlig kompetence blandt de nordiske lande med vores fælles energimarked, som vi med stor fordel kan udbrede til nærområdet i Baltikum og Polen som svar på den ukrainske krise. Jeg tror, at det er noget, vi kommer til at prioritere højt under det næste danske formandskab, som jo samtidig også bliver et formandskab for NB8, det nordisk-baltiske samarbejde.

De konkrete indsatser er vigtige, men det andet niveau, som vi også har diskuteret i dag, og som måske er mindst lige så vigtigt, er den nordiske samfundsmodel. Den er meget i fokus i øjeblikket. Vi er jo både socialt, økonomisk og miljømæssigt leveringsdygtige i en bæredygtig samfundsmodel. Det skal vi blive bedre til at bruge strategisk i vores udenrigspolitik. Over de næste 15 år vil verdens økonomi blive fordoblet; vi vil opleve flere internationale kriser; vi vil få tre milliarder flere middelklasseborgere. Når alle de lande, der oplever kriserne og oplever væksten, skal finde en samfundsmodel, som de tror på, og som er fredelig, stabil og bæredygtig, kan de kigge på Norden. Og vi skal stå klar til at forære dem vores erfaringer, vores modeller, vores reguleringer gratis, og så kan de i parentes bemærket bagefter få lov til at købe vores teknologier og knowhow.

Jeg tror, at det nordiske står over for en renæssance. Jeg tror, at der er mange lande derude, der kigger på os og tænker: Sådan vil vi gerne blive. Det skal vi blive bedre til at udnytte sammen.