Martin Lidegaard (Svar på replik)

Tietoja

Speech type
Vastauspuheenvuoroon annettu vastaus
Speech number
231
Speaker role
Danmarks udenrigsminister
Date

Som jeg tror det vil være spørgeren bekendt, er det arktiske område, herunder levevilkårene for de folk, der bebor Arktis, et af de prioriterede områder under næste års danske formandskab, hvor vi sammen med Grønland og Færøerne har lavet et helt afsnit om det blå Arktis, og hvordan vi kan værne om naturen, men også fremme mulighederne for at leve godt.

Angående hele sælproblematikken tror jeg, det er vigtigt, at vi får hele EU med i at gøre det at købe bæredygtigt sælskin til en helt almindelig ting og også gerne en modeting og noget, som er populært, for jeg er enig i med spørgeren i, at der ikke er nogen som helst grund til, at bæredygtigt sælskin ikke skulle blive et produkt, som vinder langt, langt større markedsfremme ikke bare på de nordiske, men også på de europæiske markeder.

Præsidenten gjorde igen opmærksom på, at replikkerne skal have relevans til det pågældende emne.