Annika Olsen (Hovedindlæg)

Tak for det, herr præsident. Det er meget glædeligt for mig at kunne stå her i dag og præsentere en ny nordisk prioritering af Arktis, nemlig præsentationen af Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram for perioden 2015-2017.

Ministerrådsforslaget viderefører de hovedområder, som vi arbejder med i det nordiske samarbejde. Forslaget giver os mulighed for at arbejde med projekter af speciel nordisk interesse, men for os i ministerrådet er det særlig vigtigt, at det giver os mulighed for i fællesskab at arbejde sammen om spørgsmål, der kan bringes til fælles gavn for Arktis – for eksempel i Arktisk Råd, på relevante konferencer om den kommende Arctic Circle i Reykjavik og i andre relevante fora og processer.

Det forhold, at vi arbejder sammen frem for at gøre det hver for sig, betyder to ting. For det første giver det resultater med større tyngde til færre penge, og for det andet står vi stærkere i forhold til samarbejdspartnerne i Arktisk Råd og i andre internationale fora, hvor Arktis er på dagsordenen.

Siden 1996 har Nordisk Ministerråd prioriteret arbejdet med Arktis på flere fronter. Vi har haft en række forskningsprogrammer og miljøhandlingsprogrammer, der har beskæftiget sig med arktiske spørgsmål. Bare som et eksempel kan man nævne det arktiske samarbejdsprogram fra 2006, som støttede den store internationale indsats i projektet International Polar Year i 2007-2008. Og i mange andre sektorer inden for det nordiske samarbejde er der også blevet arbejdet ihærdigt med Arktis over en årrække.

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejde har siden 1996 resulteret i flere hundrede projekter, arktiske aktiviteter, politiske initiativer, som spænder fra klimaforandring, miljø, natur, bæredygtig udvikling til sundhed, kultur og kompetenceudvikling.

I dag har jeg den ære på vegne af det nordiske samarbejde at præsentere det femte i rækken af arktiske samarbejdsprogrammer. Programmet har stort set haft fokus på bæredygtig udvikling af Arktis over en bred kam. Det er også tilfældet med programmet for den nye periode 2015-2017, hvor hovedoverskriften er bæredygtig udvikling. Programmet har fire tematiske fokusområder, som er: 1) befolkningen, 2) bæredygtig erhvervsudvikling, 3) miljø, natur og klima, 4) uddannelse og kompetenceudvikling. I programmet er der afsat ca. 8,5 mio. kr. til projekter, tiltag, initiativer, der skal kaste lys på Arktis inden for de fire nævnte temaområder.

Hvad forventer vi så at få ud af den nordiske prioritering af Arktis? Vi skal blive klogere på Arktis. Vi skal være med til at gøre andre kloge på Arktis. Vi skal skabe samarbejde. Vi skal skabe netværk. Vi skal skabe ny viden og resultater. Og med dette som følge skal vi skabe grundlag for politisk handling – både nationalt og nordisk og i vores forhold til Arktisk Råd og andre internationale organisationer.

Til sidst vil jeg gerne nævne et konkret eksempel på, hvordan det nordiske samarbejde nytter. Det internationale samfund og alle deltagerne i den internationale biodiversitetskonvention har i år fået resultatet af kortlægningen af den arktiske biodiversitet. Arctic Biodiversity Assessment er efter min mening et resultat af en aktiv nordisk hjælp og nordiske projektpenge, da arbejdsgruppen CAFF under Arktisk Råd startede dette arbejde. Med Arctic Biodiversity Assessment i hånden kan vi internationalt diskutere spørgsmål om den arktiske natur på et oplyst, videnskabeligt funderet grundlag. Vi kan også bruge denne viden i dialog med de mennesker, der til dagligt bruger og lever af naturens ressourcer.

Jeg er sikker på, at også mine kolleger i Nordisk Ministerråd glæder sig til at høre diskussionen i dag blandt medlemmerne af Nordisk Råd. For os er det vigtigt at få en god dialog om fælles nordisk politik på dette område. Derfor er jeres syn på udviklingen i Arktis vigtig. Selv ser jeg frem til at være med til at gennemføre det arktiske samarbejdsprogram og på den måde skabe flere succeshistorier og resultater. Tak for ordet.