Sjúrður Skaale (Hovedindlæg)

Tak, herr præsident. Forslaget, som vi her har på bordet, er, at Nordisk Råd rekommanderer, at Nordisk Ministerråd udvikler og gennemfører initiativer, som forbedrer forudsætningen for en langsigtet holdbar forvaltning af fælles fiskebestande i Nordatlanten.

Jeg vil først gøre det helt klart, at Miljø- og Naturresurseudvalget ikke er enig i dette forslag. Efter en kontant debat endte det i forgårs med en afstemning, hvor to stemte imod og en afstod fra at stemme. Deres begrundelse for det var, at denne konflikt ikke hører hjemme i Nordisk Råd. Der var dog et klart flertal for rekommandationen.

Jeg vil gerne gøre det helt klart, at tanken med dette ikke er, at Nordisk Ministerråd på nogen måde skal intervenere i den igangværende konflikt. Tanken er, at når der er så alvorlige konflikter mellem nordiske lande, som der er tale om her, kan Nordisk Råd ikke ignorere det. Når retorikken er så hård, som den er, når der anvendes sanktioner og boykot, når forvaltningen af vores fælles naturressourcer efter manges mening er langt fra at være bæredygtig, og når det fortsætter år efter år efter år, så kan Nordisk Råd ikke ignorere det.

Tidligere i år kom Færøerne med i aftalerne, og EU’s og Norges sanktioner mod Færøerne blev ophævet, men tidligere i denne måned blev der igen indgået en aftale, som Island står udenfor. Er det i overensstemmelse med Helsingforsaftalen, hvis Nordisk Råd ikke på det ene eller anden måde involverer sig i en konflikt, der involverer Norge, Danmark, Færøerne, Island og Grønland? Det mener jeg ikke at det er. Vil det gavne Nordisk Råds omdømme, hvis vi, som måske engang imellem lidt selvforherligende snakker om enighed og samarbejde i Norden, ikke tør tage en sag op, hvor der er så alvorlige og langvarige konflikter? Jeg mener, at det vil være en falliterklæring og et nederlag for Nordisk Råd.

Vi skal ikke bare gøre det for Nordisk Råds egen skyld, for forslaget vil gavne processen hen imod en aftale mellem kyststaterne. Jo stærkere vidensgrundlag forhandlingerne har at holde sig til, jo større er chancen for, at man når til en enighed. Ministerrådet gik ind i sagen i 2011 ved at søsætte fem mindre forskningsprojekter. Det var et klart, godt og positivt signal, og det var en konkret støtte.

Men som sagt fortsætter konflikterne. Det klæder ikke Norden, at vi taler sådan om hinanden, som vi gør i denne konflikt, og at vi bruger den måde at tiltale hinanden på, har sanktioner og boykot mod hinanden. Det klæder ikke vores samarbejde, og derfor skal rådets engagement fortsætte. Tak.