Høgni Hoydal (Replik)

Tietoja

Speech type
Vastauspuheenvuoro
Speech number
312
Person
Date

Jeg skal bare støtte herr Sjúrður Skaales påpegning af, at selvsagt skal Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd kunne behandle en så stor sag, som det er, at der har været direkte konflikter mellem nordiske lande og der har været en handelsboykot fra nogle nordiske lande mod et andet nordisk land i et helt år.

Det er jo klart, at vi ikke kommer til i Nordisk Råd at skulle forhandle om de enkelte aftaler, men principielt er jeg jo helt enig med Sjúrður Skaale. Helsingforsaftalen siger endda, at vi skal samarbejde på handelsområdet, og vi taler hver dag om at fjerne grænsehindringer, men vi har altså haft en situation, hvor man har opsat en gigantisk grænsehindring i et helt år; hvor en tredjedel af den færøske eksport var blokeret af tre nordiske lande, deriblandt Danmark.

Så jeg kan bare støtte, at selvsagt skal man gøre noget ved det, og det bedste er at arbejde sammen om at udvikle det vidensgrundlag, som kan skabe et mere fagligt og sagligt grundlag for de videre forhandlinger.