Høgni Hoydal (Replik)

Tietoja

Speech type
Vastauspuheenvuoro
Speech number
325
Person
Date

Præsident. Jeg må bare undre mig over den konklusion, som Per Rune Henriksen kommer til, nemlig at dette forslag skulle være en støtte til én part, og at en konflikt eller et tema eller emne som dette ikke er en sag for Nordisk Råd. En del af dette kompleks har jo også sammenhæng med klimaændringerne, med hele den ressourcesituation, som er i Nordatlanten og Arktis, så konklusionen om, at dette ikke er en sag for Nordisk Råd, vil efter min mening nedlægge det nordiske samarbejde på mange områder.

Hvordan Per Rune Henriksen og den norske delegation i denne sag kan komme til den konklusion, at dette er en støtte til én part, forstår jeg slet ikke. Alle de nordiske lande, som forhandler her, baserer sig på FN’s havretskommission; Færøerne har endda haft en retssag mod EU i denne sag. Så de nordiske lande må jo i fællesskab kunne tale om en bæredygtig forvaltning og om de konflikter, som opstår i forbindelse med klimaændringer og ændrede bevægelsesmønstre for fiskearter. Så man har overdramatiseret situationen fra norsk side.