348. Steingrímur J. Sigfússon (Indlæg)

Tietoja

Speech type
Puheenvuoro
Speech number
348
Speaker role
Den Venstresocialistiske Grønne Gruppes talsperson
Date

Fru præsident. I det her tilfælde tror jeg at jeg er helt enig med Michael Tetzschner. Det er ikke så ofte, det sker. VSG-gruppen er blandt dem, som ikke ser det som et fornuftigt brug af penge at oprette et kontor nede i Bruxelles. Vi synes, at argumentationen er alt for svag, og at det er alt for uklart, hvilken nytte det ville gøre. Jeg tror, at jobbeskrivelsen ville blive ganske svær at skrive ud, i hvert fald hvis det kun var en enkelt person, som skulle lave arbejdet.

Landene er jo alle repræsenteret på mangfoldig vis i Bruxelles – tre er medlemmer, Island og Norge har EØS-aftalen, alle har ambassader, selv de største kommuner har repræsentationer. Så vidt jeg ved, varetager Færøerne deres interesser med et kontor nede i Bruxelles osv. Så koordinering og samarbejde mellem dem, som arbejder nede i Bruxelles, kan være godt nok, men hvilken kompetence en person ansat af Nordisk Råd skal have i sammenhæng med det her, er svært at forstå. Så jeg synes ikke, det er et fornuftigt forslag, og vi må så tænke det hele om på ny, hvis det skal blive til noget.