43. Anders Kronborg (Svar på replik)

Tietoja

Laji
Vastauspuheenvuoroon annettu vastaus
Puheen numero
43
Henkilö
Speaker role
Udvalget for et Holdbart Nordens talsperson
Päivämäärä

Jeg vil gerne kvittere over for den svenske statsminister i forhold til hele kompensationsspørgsmålet. Jeg tror, det er rigtig, rigtig vigtigt, så folk i de mindre befolkede områder også kan se, at der er et økonomisk incitament til og en fordel ved at tage, om man så må sige, en stor del af byrden i den grønne omstilling. Jeg tror heller ikke, at vi skal undervurdere, at der er forskel på folks mindset. Jeg kommer selv fra en by, Esbjerg, som ligger tæt på mange landdistrikter, og når jeg er i København, nu efter jeg er kommet i det danske parlament, siger jeg ofte, at der tænker jeg ikke længere på busplaner eller togplaner, for der går et S-tog, eller der går en metro, og hvis der ikke gør det, så kan jeg tage et elløbehjul. Men når jeg er hjemme i Esbjerg og min egen søn f.eks skal til fodbold, så er der noget længere mellem byerne. Der tror jeg, at vi skal have forståelse af, at den grønne omstilling skal gå hurtigt, men også at der er forskel på egne og geografiske forskelle, der gør, at der skal tages et helt, helt særligt hensyn og være en helt, helt særlig forståelse. Så tak til statsministeren for svaret; det kvitterer jeg for.