226. Jeppe Kofod (Replik)

Tietoja

Laji
Replik
Puheen numero
226
Henkilö
Speaker role
Danmarks udenrigsminister
Päivämäärä

1 minut til at svare på alle de spørgsmål! 

Må jeg bare først sige om Grønland, som ligger mit hjerte rigtig nær, at jeg er helt enig i indlægget. Det er rigtig vigtigt, at vi står sammen - alle nationer - i den tid, vi er i, og forsvarer en regelbaseret verdensorden, forsvarer, at det er international lov og ret, der skal gælde i den verden, der er. Der må man sige, at med den stormagtsrivalisering, der er i verden, mellem USA, Rusland og Kina osv. - det pres, der er  - skal vi stå op for det. Der var andre, der til sidst var inde på det - jeg vil nævne, at Martin var inde på det - i forhold til de traktater og organisationer, altså multilateralismen. Det tror jeg vi i Norden har en kæmpe opgave i.

Det gælder også i forhold til USA. Jeg vil komme med ét eksempel, og så skal jeg nok slutte, og det er Iranpolitikken. Vi deler jo med USA målet om at forhindre, at Iran får atomvåben, men vi deler ikke midlerne. Vi har lavet en atomaftale, det var en kæmpe diplomatisk indsats, og den skal vi stå på mål for. På den måde skal vi også kigge på klima og andre spørgsmål. Vi har Parisaftalen. Lad os stå på mål for den, lad os arbejde sammen i Norden om at gennemføre den og vise, at vi gør en forskel. Jeg tror, Norden skal stå op for det her, og det er også det, som vi lægger op til i den Stoltenberg II-rapport, der skal laves, nemlig hvordan vi kan styrke det regelbaserede samarbejde i verden. Tak.