Høgni Hoydal (Indlæg)

Tak, fru præsident. Tak til samarbejdsministrene for deres redegørelse, og ikke mindst tak til Ole Norrback, en nordisk ildsjæl, som har arbejdet med dette i mange år. Vi i Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe i Nordisk Råd støtter selvsagt både arbejdet med at afskaffe grænsehindringerne og det præsidieforslag, som er blevet lagt frem, og de konkrete anbefalinger i præsidieforslaget. Jeg skal her bare nævne tre sager, som vi fra Den Venstresocialistiske Grønne Gruppes side ser dem: Her i 60-året efter Nordisk Råds formelle stiftelse er det jo tid til at gentage, at grundlaget for hele det nordiske samarbejde har været borgernes fri bevægelighed, og de konventioner, som har været grundpillerne, grundsøjlerne, i forbindelse med det nordiske samarbejde, er ovenud vigtige også i forhold til grænsehindringerne. Vi har set, at man for nylig har revurderet socialforsikringskonventionen, og vi mener, at man samtidig må have fokus på at revurdere alle konventionerne, som giver vores nordiske borgere de samme rettigheder i hinandens lande, og ikke mindst, fru præsident, på – sådan som vi, der står uden for EU, oplever det – at noget af det største pres for, at der kommer nye grænsehindringer, er, at borgerrettighederne i EU bliver bedre end borgerrettighederne i Norden, og det må jo aldrig ske, for så er selve grundpillerne i det nordiske samarbejde borte.

Jeg skal også nævne to andre sager, som vi mener har stor betydning. Alexander Stubb talte om en statsministerdeklaration på området. Det synes jeg er et fint forslag. Men det, som vi hører, når vi arbejder med grænsehindringerne, er jo meget ofte det, der er på skatte- og finansområdet. Jeg vil bare gentage, at vi burde have finans- og skatteministre i ministerrådet her, og de vil kunne svare på spørgsmål om grænsehindringer, for utrolig mange af grænsehindringerne er på dette område. Skal det nordiske samarbejde lykkes, og skal vi fjerne grænsehindringerne, ikke mindst for de folk, som arbejder, eller som studerer i andre lande, og som, når de flytter, har behov for sociale forsikringer, så er det jo på finans- og på skatteområdet vigtigt, at de grænsehindringer, der er opstået, må fjernes. Så det skal være ét konkret forslag.

Så vil jeg også, fru præsident, nævne den nordiske models og det nordiske velfærdssamfunds fremtid, som vi også har debatteret i går. Hvis det går, som vi har påvist i Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, er der større og større dele af velfærdsydelserne i de nordiske lande, der bliver privatiseret, og det suppleres af, at man nu kan have private forsikringer, både socialforsikring og på sundhedsområdet og så viderem, så ved vi jo, at vi får en situation, hvor grænsehindringerne bliver forskellige for vore borgere, for dem, som har en privat forsikring, får måske, når de tager til et andet land, lettere ved at få sundhedsydelser osv. der. Så det er også en trussel mod de fælles rettigheder for nordiske borgere, som må være målet i hele grænsehindringsdebatten.

Så skal jeg nævne en sidste ting, fru præsident, og det er Præsidiets forslag om en ny konvention, som gælder partnerskabs- og ægteskabsrettigheder, og det synes jeg er et fint forslag. Det er jo en konvention, der gælder en persons familie- og arverettigheder. Det er jo noget, der ikke er helt samordnet i Norden, og som er et stort problem, som jeg også kender til fra Færøerne. Når der er færinger, der flytter til andre lande, og når der er andre nordiske borgere, der kommer til Færøerne, så har man ikke har samme rettigheder i forhold til partnerskabs-, ægteskabs- og arvelovgivningen. Så det forslag vil jeg foreslå at man arbejder videre med i regeringerne. Og det, at der arbejdes med konventionerne, vil jo også gøre, at vi i vore parlamenter vil have konventionerne til debat, og at vi samtidig får fokuseret på disse spørgsmål.

Så er der en allersidste ting, fru præsident. Jeg nævnte, at EU-rettighederne har en tendens til at overhale de nordiske rettigheder. Men der er også noget andet, og jeg skal komme tilbage til det senere i dag, nemlig det, der handler om, hvad vi gør, når EU, hvor vi har tre nordiske lande med, også sanktionerer i forhold til andre nordiske lande, som det eksempelvis nu kommer til at gælde i en vis fiskeristrid. Der bliver der også tale om, at det er en stor grænsehindring i forhold til vores selskaber og deres eksisteren, når de nordiske lande, der er i EU, indfører sanktioner imod andre nordiske lande. Det må vi også stoppe. Tak.