Politikområder

Lige lovgivning og retsopfattelse er vigtige elementer for at nå de nordiske statsministres målsætning om, at Norden skal være verdens mest integrerede region.

Et godt arbejdsliv spiller en central rolle for udviklingen af de nordiske velfærdssamfund, for erhvervslivet og for det enkelte individ. Et fælles nordisk arbejdsmarked udgør hjørnestenen i det nordiske samarbejde.

Formålet med digitaliseringssamarbejdet er at styrke Norden og Baltikum som en sammenhængende og integreret digital region. En fælles indsats for at fremme den grønne digitale omstilling er til gavn for borgere, virksomheder og offentlige forvaltninger i hele regionen.

Det nordiske handicapsamarbejde bidrager til inklusion af handicappede gennem en styrket nordisk videnudveksling og et tæt samarbejde vedrørende handicappolitik.

Norden betragtes som en foregangsregion, når det gælder miljø og klima. Det skyldes i høj grad den mangeårige tradition for politisk samarbejde. Større og flere udfordringer indebærer, at dette samarbejde vil få endnu større betydning fremover.

De nordiske lande er enige om at arbejdet for en bæredygtig udvikling er en af de vigtigste udfordringer vi står over for. Det er en ambitiøs, men nødvendig, målsætning at opnå bæredygtig udvikling.

”Norden skal være det bedste sted i verden for børn og unge”, fastslår Nordisk Ministerråds strategi for børn og unge.

De nordiske lande har ambitiøse nationale mål for overgangen til bæredygtig energi og Norden er verdensledende inden for grønne energiløsninger.

Det nordiske kultursamarbejde udgør en stærk helhed hvor kunst og kultur udgør hjørnestenen i det fællesskab som binder de nordiske lande sammen. Kultursamarbejdet har en stor indflydelse på omverdenen og genspejler det fundament af fælles værdier som vi i de nordiske lande står på.

Nordisk Ministerråd samarbejder om at skabe et godt uddannelses- og forskningsfællesskab i Norden - for børn, unge og voksne. Både i forhold til mobilitet, kvalitet og politiske prioriteringer.

Ligestilling mellem kønnene er en grundsten i de moderne nordiske velfærdssamfund, og det nordiske samarbejdet om ligestilling har været en forudsætning for den fremgangsrige nordiske arbejdslivsmodel.

Gensidig sprogforståelse fremmer mobiliteten mellem lande og styrker oplevelsen af samhørighed mellem indbyggerne i landene.