Nordisk Samarbejde

Kontrolkomiteen udfører den parlamentariske kontrol over aktiviteter som finansieres med fælles nordiske midler.

Præsidiet, som udgør Nordisk Råds politiske ledelse, har ansvaret for de overordnede politiske spørgsmål, planlægning og budgetter samt det udenrigs- og sikkerhedspolitiske parlamentariske samarbejde.

Udvalget arbejder med emner og sager, der berører miljø- og naturbeskyttelse, naturressourcer – herunder udnyttelse af naturressourcer inden for jordbrug, fiskeri og skovbrug. Klimaspørgsmål er også en vigtig del af arbejdet – herunder konsekvenserne af klimaforandringerne, som især berører de nordligste områder af Norden, eksempelvis Grønland med den smeltende indlandsis, men som også har globale konsekvenser i form af eksempelvis klimaflygtninge. Forbrugerrettigheder, fiskeriforvaltning, landbrugspolitik, levnedsmidler, atomsikkerhed, biologisk mangfoldighed og bæredygtighed er emner og temaer, som Udvalget for et Holdbart Norden også beskæftiger sig med. Arbejdet handler om nordiske og globale udfordringer og løsningsmodeller inden for ovennævnte områder.

Udvalget arbejder med emner og sager der berører kultur, forskning og uddannelse, grund- og sekundærskole, voksenuddannelse og folkeoplysning - herunder sager om sprogsamarbejde, nye medier, kompetenceudvikling og innovation i uddannelserne. Uddannelse og oplysning er i mange henseender vejen til et godt arbejdsliv og dermed også vejen til et godt ungdoms-, voksen- og familieliv, hvor den enkeltes velfærd ikke er truet på grund af eks. arbejdsløshed, fattigdom eller misbrug. Udvalget beskæftiger sig også med civilsamfundet og de frivilliges kræfter og arbejde idet de to faktorer spiller en væsentlig rolle i et demokratisk velfærdssamfund. Idræt, sprog, film og medier, almen og mangfoldig kunst og kultur, børne- og ungdomskultur, hører også under udvalget for Kundskab og Kultur i Nordens arbejdsområder.

Udvalget for Velfærd i Norden har fokus på den nordiske velfærdsmodel. Vi arbejder på at finde holdbare økonomiske løsninger, som også er bæredygtige. Udvalget beskæftiger sig med emner som omsorg for børn, unge og ældre, funktionshindringer samt alkohol, narkotika og misbrugsspørgsmål. Også emner som ligestilling, borgerrettigheder, demokrati, menneskerettigheder og bekæmpelse af kriminalitet er på agendaen. Integration, migration og flygtninge hører ligeledes under dette udvalg sammen med boligpolitik og oprindelige folks vilkår i Norden.

Udvalget beskæftiger sig med emner og spørgsmål som vedrører arbejdsmarked og arbejdsmiljø, næring, handel og industri, energi, bekæmpelse af grænsehindringer, transport og transportsikkerhed. Det nordiske samarbejde handler i høj grad også om den frie bevægelighed indenfor arbejdsmarkedet, som samtidig er et af de nordiske flagskibe, hvad angår opretholdelsen af velfærd og næringsliv. Bekæmpelse af grænsehindringer er med til at opretholde denne model, som i øvrigt er beundret internationalt, og gør det nemmere for borgerne at tage uddannelse og arbejde på tværs af grænserne. Desuden behandler udvalget spørgsmål inden for finans- og økonomisk politik – herunder rammevilkårene for forskning, produktion og handel og i forlængelse af dette, fri bevægelighed på markederne og arbejdsmarkederne i Norden. Regional- og strukturpolitik, kommunikation og IT er også under Udvalget for Vækst og Udvikling i Nordens arbejdsområder.

Valgkomiteen forbereder og fremlægger forslag til de valg, som plenarforsamlingen afholder.

Den Konservative Gruppe har medlemmer fra syv nationale medlemspartier i de fem nordiske lande og fra Færøerne, Grønland og Åland.

Den Socialdemokratiske Gruppe er en af Nordisk Råds største partigrupper og består af repræsentanter fra de socialdemokratiske grupper i alle de nordiske lande og Færøerne, Grønland og Åland.

Midtergruppen i Nordisk Råd består af medlemmer og suppleanter som tilhører centrumliberale, grønne og kristendemokratiske partier fra de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland.

Gruppen for Nordisk frihed i Nordisk Råd samler de medlemmer og suppleanter fra Danmark, Finland og Sverige. Gruppen understøtter frihed, demokrati og ideen om uafhængige nationalstater.

Partigruppen Nordisk grønt venstre i Nordisk Råd består af medlemmer og suppleanter som tilhører et venstreparti fra de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland. Gruppen har medlemmer fra otte partier i Norden.

Her finder du en oversigt over ansatte ved de nationale delegationssekretariater.

Prioriteringerne for det norske præsidentskab er et trygt, grønt og ungt Norden. Det er vigtige områder i vores tid med krig i Europa og klima- og energikrisen. Det er vigtigere end nogensinde, at vi står sammen i et stærkt nordisk fællesskab. Nutidens unge er fremtiden, og de spiller en afgørende rolle som deltagere i vores samfund og vores demokratier.

Finlands præsidentskabsprogram for 2022 fremhæves en række prioriterede områder: Et socialt, økologisk og økonomisk bæredygtigt Norden samt et sikkert Norden og et grænseløst Norden. Finland fokuserer også på den nordiske velfærdsmodel og de udfordringer den står over for, ikke mindst i kølvandet på Covid-19. I 2022 fejres desuden Nordisk Råds 70-års jubilæum, hvilket giver en udmærket anledning til sammen at finde nye arbejdsformer, som kan gøre det nordiske samarbejde mere effektivt og strategisk.

Det danske præsidentskab 2021 fokuserer på de nordiske erfaringer fra coronapandemien og afvikling af grænsehindringer i Norden. Præsidentskabet vil arbejde med følgende prioriterede områder: nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde, nordisk klimaindsats, nordisk ungdomsindsats inden for kultur og sprog samt turismesamarbejde.

Island fremhæver i sit præsidentskab tre prioriterede områder: at stå vagt om demokratiet, at værne om den biologiske mangfoldighed og at styrke kundskaberne i de nordiske sprog.

Norden hver dag – demokrati og folkelig forankring

I en verden preget av endring og uro er det nordiske samarbeidet mer relevant enn noensinne. Med en uforutsigbar sikkerhetspolitisk virkelighet og et stort behov for omstilling står vi i Norden sterkere samlet enn hver for oss.

Finlands præsidentskabsprogram for Nordisk Råd 2017

Program for Danmarks præsidentskabsprogram for Nordisk Råd 2016

Program för Islands presidentskap i Nordiska rådet år 2015

Program for Sveriges formannskap i Nordisk råd 2014

Nordisk Råd har et kontor i Bruxelles. Hensigten med kontoret er at overvåge EU-sager af interesse for Nordisk Råd samt at opretholde kontakten med nordiske aktører i Bruxelles. Kontakten mellem Europa-Parlamentet og Nordisk Råd er af særlig vigtighed. Kontoret blev etableret i september 2017 og har én medarbejder.

Nordisk Migrant Ekspert Forum er knyttet til det nordiske samarbejdsprogram om integration af flygtninge og indvandrere og har til formål at bidrage med et velunderbygget og mangfoldigt vidensgrundlag til det nordiske samarbejde om integration.

 

Nordisk Samarbejdskomité har ansvaret for den løbende koordinering af samarbejdet og er også bestyrelse for ministerrådets sekretariat i København. Nordisk Samarbejdskomité består af højere embedsmænd fra de respektive landes udenrigsministerier.

Ekspertgruppen skal rådgive Nordisk Samarbejdskomité og samarbejdsministrene om bæredygtig udvikling.

I forbindelse med vedtagelsen af et nyt Arktisk Samarbejdsprogram i 2002 blev der oprettet en Nordisk rådgivningskommitté för Arktis (NRKA). Nordisk Rådgivningskommitté för Arktis består af de nordiske medlemmer af Arktisk Råd samt repræsentanter for Færøerne, Grønland og Åland. I forhold til Nordisk Ministerråd skal NRKA rådgive Samarbejdsministrene og Nordisk Samarbejdskomité om arktiske spørgsmål.

Grænsehindringsrådet er et politisk nedsat organ, som på opdrag af de nordiske regeringer skal fremme den frie bevægelighed i Norden for både privatpersoner og virksomheder. Grænsehindringsrådet blev etableret i 2014. Formandskabet i Grænsehindringsrådet roterer årligt mellem de nationale medlemmer af Grænsehindringsrådet og følger formandskabet i Nordisk Ministerråd. Formandskabet i Grænsehindringsrådet skal lede grænsehindringsarbejdet i samarbejde med Nordisk Ministerråds generalsekretær.

Grænsehindringsarbejdet er et vigtigt nordisk samarbejdsområde og en del af arbejdet med at leve op til statsministrenes vision om Norden som verdens mest integrerede region. Arbejdet styres af Grænsehindringsrådet, som indledte sin virksomhed i januar 2014. På baggrund af Grænsehindringsrådets fornyede mandat fra og med 2018 er det kvantitative mål at fjerne 8-12 grænsehindringer om året inden for arbejdsmarkedet, socialområdet, uddannelsesområdet og erhvervslivet.

Informationstjenester under MR-SAM

NORDBUK er rådgivende og koordinerende organ i alle børne- og ungdomsspørgsmål i Nordisk Ministerråd.

Tjenestemandsudvekslingen giver statsansatte mulighed for at få kendskab til forvaltningen i et andet nordisk land (lande) end hjemlandet. Det årlige stipendiebeløb fordeles mellem landene samt Færøerne, Grønland og Åland af en gruppe bestående af én kontaktperson fra hvert land samt Færøerne, Grønland og Åland.

De nordiske regeringers samarbejde inden for beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet, samt områderne arbejdsmiljø og arbejdsret, ledes af de nordiske arbejds- og beskæftigelsesministre, der udgør MR-A.

De nordiske landes samarbejde inden for områderne erhverv, energi og regionalpolitik skal sikre regionens fortsatte gode vækst. Samarbejdet ledes af de nordiske ministre for erhvervs-, energi-, og regionalpolitik.

MR-SAM besluttede den 22. juni 2017 at etablere et ad hoc ministerråd for digitalisering (MR-DIGITAL) for perioden 2017-2024. MR-DIGITAL består af en minister fra hvert nordisk land, Grønland, Færøerne og Åland. Desuden er de baltiske lande repræsenterede med en minister hver fra Estland, Letland og Litauen. Følgende ministre er udpeget til MR-DIGITAL

MR-FJLS består af ét ministerråd med fire politikområder: Fiskeri og havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug. MR-FJLS’ kerneopgaver er at fremme bæredygtig udnyttelse af natur- og genetiske ressourcer.

De nordiske regeringers samarbejde på lovområdet ledes af de nordiske justitsministre som udgør MR-JUST. Lovsamarbejdet er et værktøj for de nordiske lande i arbejdet med at fremme grundlæggende fælles principper i nordisk lovgivning.

Kulturministrene i de nordiske lande og Færøerne, Grønland og Åland har det overordnede ansvar for det nordiske kultursamarbejde i Nordisk Ministerråd. Det overordnede mål er blandt andet at fremme mangfoldigheden af kulturudtryk og at formidle kunstnere og deres arbejde.

De nordiske regeringers samarbejde på ligestillingsområdet ledes af de nordiske ligestillingsministre som udgør MR-JÄM. De nordiske landes fælles kultur, historie og demokratiske traditioner har gjort det muligt at udvikle et nært og konstruktivt samarbejde inden for ligestillingsområdet.

De nordiske regeringers miljøsamarbejde styres af MR-MK. Det nordiske miljøsamarbejde skal blandt andet bidrage til at bevare og forbedre miljøkvaliteten og livskvaliteten i Norden samt påvirke det regionale og internationale samarbejde.

De nordiske regeringers samarbejde inden for social- og sundhedssektoren ledes af de nordiske social- og sundhedsministre som udgør MR-S. Det nordiske samarbejde inden for social- og sundhedsområdet er baseret på de fælles værdier som udgør fundamentet i den nordiske velfærdsmodel.

De nordiske regeringers samarbejde inden for forskning og uddannelse ledes af de nordiske uddannelses- og forskningsministre, der udgør MR-U. Ministerrådet skal medvirke til at sikre, at Norden har en ledende position som kundskabs- og kompetenceregion.

De nordiske regeringers samarbejde inden for økonomi- og finansområdet ledes af de nordiske finansministre som udgør MR-FINANS. MR-FINANS mødes en gang om året, og diskuterer de områder i finanspolitikken hvor nordisk samarbejde kan skabe større værdi, end hvis landende handlede individuelt.

Fred spiller en nøglerolle i det islandske formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd og for ambitionen om at gøre Norden grøn, konkurrencedygtig og social bæredygtig.

Formandskabsprogrammet (pdf)

 

Norges formandskab i Nordisk Ministerråd vil have fuldt fokus på de tre prioriterede områder: Et grønt, et konkurrencedygtigt og et socialt bæredygtigt Norden. Vi skal intensivere arbejdet med visionen, bidrage til øget tempeo i den grønne omstilling og sørge for at ministerrådet arbejder effektivt. Sammen skal vi bygge et stærkere og grønnere Norden.

Finlands formandskabsprogram tager udgangspunkt i visionen for det nordiske samarbejde, som siger, at Norden skal blive verdens mest integrerede og bæredygtige region. Programmet for 2021 trækker retningslinjerne op for et aktivt samarbejde med henblik på at skabe et grønnere, mere konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden.

Fælles om fremtidens løsninger. Det er overskriften på og ambitionen for Nordisk Ministerråds kommende formandskab for 2020, Danmark, Grønland og Færøerne. Formandskabet vil virkeliggøre Nordisk Ministerråds nye Vision 2030; Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.

Ungdommen, bæredygtig turisme og havmiljøet er de prioriterede områder under Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2019. Nordiske prioriteringer af ligestilling, digitalisering, bæredygtig udvikling samt FN’s verdensmål integreres i formandskabsprojekterne.

Et inkluderende, bæredygtigt, innovativt, trygt og åbent Norden er udgangspunktet, når Sverige overtager formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2018. Digitalisering udgør en rød tråd i Sveriges formandskabsprogram.

Norge har i 2017 formandskabet for Nordisk Ministerråd. Det norske formandskab har fokus på Norden i omstilling, Norden i verden og Norden i Europa.

Finland har i 2016 formandskabet for Nordisk Ministerråd. Hovedtemaerne for det finske formandskab er vand, natur og mennesker.

Vækst, Velfærd og Værdier samt Arktis er overskrifterne på det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015.

Den grønne økonomi og sikringen af de nordiske velfærdssamfund er i fokus for Islands formandskab af Nordisk Ministerråd i 2014.

Text kommer

Text kommer