Om Nordisk Ministerråd

alt=""
Fotograf
BIG / norden.org
Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle samarbejdsorgan. Statsministrene i Norden har som vision at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region frem mod år 2030. Samarbejdet i Nordisk Ministerråd skal tjene det formål.

De nordiske statsministre har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde. I praksis er ansvaret for samarbejdet uddelegeret til de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM) og til Nordisk Samarbejdskomité (NSK), som står for den løbende koordinering af det nordiske regeringssamarbejde. 

Nordisk Ministerråd blev dannet i 1971 og er, sit navn til trods, i virkeligheden ikke ét men flere ministerråd. Der findes i dag 11 konstellationer af fagministerråd samt samarbejdsministrenes ministerråd. Beslutninger i de nordiske ministerråd skal vedtages enstemmigt.

Formandskabet for Nordisk Ministerråd, som varer i et år ad gangen, skifter mellem de fem nordiske lande. Det land, der har formandskabet for Nordisk Ministerråd udformer et program, der fungerer som rettesnor for det nordiske samarbejde i årets løb og leder møderne i løbet af formandskabsåret.

Sager i ministerrådene forberedes og følges op af embedsmandskomitéer, som består af nationale embedsmænd.

Nordens statsministre afholder årlige møder og mødes desuden i andre sammenhænge, fx i forbindelse med EU-topmøder. Også de nordiske udenrigs- og forsvarsministre mødes regelmæssigt, dog uden for Nordisk Ministerråds regi.

Medlemslande og områder

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har været medlemmer af Nordisk Ministerråd siden 1971. Derudover har Grønland, Færøerne og Åland opnået udvidet repræsentation og en stærkere position i Nordisk Ministerråd og har nu i praksis den samme repræsentation som ovennævnte lande.

Hvert land har en stemme i Nordisk Ministerråd. Ministerrådet består af et eller flere regeringsmedlemmer fra hvert land. Nordisk Ministerråd kan således være sammensat af samarbejdsministrene eller af fagministre eller bestå af en kombination af disse. Repræsentanter for landsstyret på Færøerne og i Grønland samt for Ålands landskabsregering deltager også i ministerrådets arbejde.

Færøerne, Grønland og Åland kan vælge at tilslutte sig de beslutninger, der træffes i Nordisk Ministerråd, i det omfang, som deres respektive aftaler om selvstyre giver dem mulighed for.

Færøerne, Grønland og Åland har fået mere at skulle have sagt i det nordiske samarbejde, efter at Ålandsdokumentet blev vedtaget af samarbejdsministrene i Mariehamn på Åland den 5. september 2007. Ålandsdokumentet er en redegørelse for initiativer, som kan styrke Færøernes, Grønlands og Ålands deltagelse i det nordiske samarbejde.

Forretningsorden og styringsdokumenter for Nordisk Ministerråd

Forretningsordenen og de øvrige styringsdokumenter er baseret på Helsingforsaftalen som blev underskrevet i Helsingfors i 1962. Helsingforsaftalen er en grundlæggende samarbejdsaftale for det nordiske samarbejde (nogle gange også kaldet Helsingforsaftalerne på grund af senere revisioner og ændringer hvoraf den seneste trådte i kraft i 1996).

Hertil kommer andre vigtige styringsdokumenter som er gældende for arbejdet i Nordisk Ministerråd.