Jens B. Frederiksen (Replik)

Tak. Jeg synes, det er en vældig interessant diskussion om, hvor stor den offentlige sektor skal være. Som jeg nævnte i min tale, har vi en meget, meget stor offentlig sektor i Grønland. Når vi taler om den nordiske velfærdsmodel, er det vel hele tiden et spørgsmål om, hvor stor den skal være, hvor mange ydelser en befolkning skal have gratis, hvor mange ting der skal finansieres gennem brugerbetaling.

Hjemme hos os på Grønland har vi for eksempel fuldstændig gratis tandlæge, det koster ikke noget, medicin er gratis, andre ting er gratis. Hvor går grænsen for det? Vi har også en meget stor offentlig sektor, og vores ønske er faktisk, at vi får skabt en masse arbejdspladser til vores unge. Vi er i den heldige situation, at vi rent faktisk har store muligheder for at udvikle en stor privat sektor inden for mineindustrien. Og det er nogle af de chancer, vi gerne vil benytte os af, for hvis vi på Grønland skal ind og skabe et velfærdssamfund, som gælder for alle, kræver det, at vi får givet de unge mennesker langt mere uddannelse, så de er med til at løfte det, som skal løftes fremadrettet.

Men jeg tror virkelig, man skal ind og skelne imellem de enkelte dele, og for os er det meget, meget afgørende, hvordan ydelsen er. Det kan man lovgive sig ud af, og nogle gange er det den offentlige sektor, der er bedst til det, men jeg tror også på, at den private sektor andre gange kan løfte opgaverne på en bedre og billigere måde. Jeg tror, det her er meget vigtigt at tænke rigtig fornuftigt for at få den rigtige udnyttelse af det. Der bliver vi jo som politikere også nødt til at tænke på, at det rent faktisk er skatteborgernes kroner, som vi rent faktisk forvalter.