374. Erling Eidesgaard (Indlæg)

Tak. Vi står i en tid, hvor den nordiske sikkerhed er mere udfordret end nogen sinde før. Som den svenske statsminister og forsvarsminister understregede tidligere i år, er truslen om krig en reel risiko, og vi må derfor forberede os mentalt og praktisk på denne alvorlige situation. 

Med Sveriges og Finlands nylige medlemskab af NATO åbner der sig nye muligheder for et styrket nordisk samarbejde om kollektiv sikkerhed. Vi ser et klart behov for at udbygge vores fælles infrastruktur, ikke kun fysisk som veje, jernbaner og havne, men også digitalt og energimæssigt. Alt dette er afgørende for at opretholde vores beredskab, hvis en krise skulle opstå. 

På grundlag af Midtergruppens forslag anbefaler Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden, at de nordiske regeringer redegør for, hvilke eksisterende infrastrukturtiltag der er vigtige for de nordiske lande, og om der er behov for yderligere investeringer. Samtidig ønskes en redegørelse for, hvordan samarbejdet om at udvikle et fælles nordisk civilinfrastruktur kan styrkes og gøres mere systematisk, både på myndigheds- og politisk niveau. 

Medlemsforslaget belyser særskilt behovet for et nordisk ministerråd for transport, så vi bedre kan samordne vores infrastrukturelle behov, både i fredstid og i krisesituationer. Indtil dette er etableret, opfordrer vi til en dialog mellem de nordiske transportministre for at sikre, at vores fælles nordiske infrastruktur kan omstilles hurtigt og effektivt, hvis det kræves i en krisesituation. Lad os stå sammen og sikre, at Norden kan imødegå de udfordringer, der ligger foran os for vores sikkerhed og for vores fremtid. Tak.

Information

Speech number
374
Speech type
Indlæg
Speaker role
Nordisk Grøn Venstre
Speech statuses
Waiting for transcription
Date