291. Anders Kronborg (Huvudinlägg)

Tietoja

Laji
Varsinainen puheenvuoro
Puheen numero
291
Henkilö
Speaker role
Den socialdemokratiska gruppen
Päivämäärä

Kære ærede Nordisk Råd,

vi er så begunstigede af, at vi har nogle helt fantastiske turistdestinationer her i Norden. Vi kan opleve nordlys på Grønland, vi kan opleve en helt fantastisk dragttradition på Færøerne, og vi kan opleve Nordens ældste by med vikinge- og middelalderhistorie i Ribe ved Vadehavet.

Bæredygtighed er blevet et helt centralt element i turismesektoren. Der er stor fokus på klimaudfordringerne og naturbeskyttelse, og det betyder faktisk rigtig meget for mange turister. Det er faktisk noget, turisterne efterspørger på deres rejser.

Desværre er det svært at sige, hvad der helt præcis er bæredygtig turisme. Ofte oplever man det som et lidt fluffy begreb, nogle gange i reklamepjecerne, og derfor kunne det være rigtig godt, hvis vi i Nordisk Råd fik skabt en sammenhæng og et sæt kriterier, som kunne bruges af turismeaktørerne i Norden, altså nogle kriterier, som man skal leve op til, og som man efterfølgende med troværdighed kan markedsføre sig med for at blive bæredygtig. Det kan enten være inden for den enkelte sektor, eller det kan være i forhold til en helt generel turismedestination. Det er noget, man kan se nærmere på i udvalgene, men ikke desto mindre vil det skabe en meget større sammenhæng, og det vil også bidrage til de visioner, vi har her fra Nordisk Råds side om, at Nordisk Råd og de nordiske lande skal blive en meget stor magnet, det skal blive en meget vigtig spiller, når vi ser på, hvor det er, de forskellige landes turister tager hen. Og der er vi jo bare begunstiget af, at vi har helt enestående turismedestinationer her i Norden.

Vi skal også være fuldstændig opmærksomme på, og det ved vi især i forhold til den arktiske del af Nordisk Råd, at her kan turismen både være en meget stor velsignelse, i og med at den bidrager til vækst, at den bidrager til beskæftigelse, men den kan også være en meget stor udfordring i forhold til at passe på de meget vigtige naturværdier, som der er i et område, og hvor en for stor turisme kan være med til at slide på et land og på en egn. 

Derfor synes vi sådan set, det giver rigtig god mening med det forslag, som vi har fremsat, altså at vi faktisk kigger meget ned i, hvordan man kan certificere sig til at blive en bæredygtig turistdestination. Vi synes faktisk i disse klimatider, at vi har en forpligtigelse til fra Nordisk Råds side at have et fælles værdisæt.