Samordning af vejledningen i de nordiske lande

Både i Finland og i Grønland er der foregået en hel del på samordningsområdet siden den oprindelige rapport udkom i 2017.Finland har gennemført flere reformer, som direkte eller indirekte knytter sig til samordning af vejledningen. Der er taget mange initiativer, som har forbedret samarbejdet mellem vejledningsaktørerne, men der er stadig behov for en del udviklingsarbejde for at få skabt en samordnet livslang vejledning, som er tilgængelig for alle. Den vigtigste foranstaltning er at implementere ”Strategien for livslang vejledning” og at gennem-føre det udviklingsarbejde, der skal ske med udgangspunkt i den.Grønland har, på baggrund af en evaluering af vejledningsindsatsen, arbejdet systematisk med udvikling af vejledningen og arbejder medudarbejdelsen af en vejledningsstrategi og en videre handlingsplan for vejledningen.I kraft af Center for National Vejledning har Grønland et godt fundament og gode muligheder for at skabe et samordnet vejledningssystem i og med at vejledningen har et nationalt kontor, der til en vis grad kan samordne på tværs af den vejledning, der eksisterer kommunalt i form af Majoriaq centrene.Begge lande ser ud til at have fokus på, at et fuldt samordnet system forudsætter, at der sker koordinering på tværs på flere niveauer, både lokalt, regionalt og nationalt. (Grønland fokuserer på lokalt og nationalt niveau, da landet ikke har et regionsniveau.) I de politiske oplæg, der kommer fra Finland er der fokus på den meget vigtige faktor, at samordning ikke kun er et spørgsmål om at samordne på politisk og administrativt niveau, men at samordning i høj grad skal finde sted i praksis blandt vejledere.Begge lande arbejder også strategisk medudvikling af vejledningen og samordningen. I den forbindelse er der også fokus på kvaliteten af vejledningen i form af vejlederes kompetencer og uddannelse.I Grønland er vejledningen af alle aldersgrupper samlet i det samme center. Det besidder et stort potentiale, fordi det berører en anden væsentlig samordningsakse, nemlig overgangen mellem ung og voksen. Unge og voksne hører ofte til i forskellige sektorer, i hhv. uddannelses og arbejdsmarkedssektoren, så også set i det perspektiv er Grønland nået et godt stykke vej i udviklingen af et samordnet vejledningssystem. Det gælder også det fælles nationale center, som kan koordinere på tværs af kommunerne og Majoriaq centrene og sætte relevante emner på dagsordenen med henblik på at iværksætte fælles udviklingsprojekter og kompetenceudvikling af vejlederne. En hæmsko for samordningen er, at centret ikke varetager ledelsen og har bemyndigelse over Majoriaq centrene. Den lokale og den centrale vejlednings-opgave, har hvert sit departement, som de refererer til. Centret refererer til Departementet for Uddannelse og Majoriaq refererer til kommunerne, som har resultatkontrakt med Departementet for Arbejdsmarked.I Finland har man nu formuleret en strategi for livslang vejledning som en langsigtet strategi. Den nyetablerede arbejdssektion for livslang vejledning (LIV) med repræsentation fra uddannelses-, arbejdslivs-, ungdoms- og socialsektorerne må betragtes som et stort skridt på vejen og repræsenterer en erkendelse af, at der er behov for et samordnet vejledningssystem. Der er taget stilling17til, at der, som et langsigtet mål, skal udvikles en helhedsstruktur for livslang vejledning. Indtil videre er Finland stadig præget af en siloopbygning, men forsøger at lappe på dette med forskellige initiativer på tværs. Det bliver spændende at se hvornår og hvordan visionen om et samordnet system for livslang vejledning i Finland bliver udformet.Der er stor risiko for, at begreberne samordning og koordinering bliver opfattet på mange forskellige måder og anvendes meget forskelligt. I forlængelse heraf kan der være en fare for, at samordning alene angribes og forstås på helt overordnet system niveau, og med helt bestemte mål for øje. Ligesom vejledning som udgangspunkt skal være neutral, skal samordning af vejledningen også være ”neutral” og foregå på egne præmisser, uden at blive spændt for helt bestemte politiske mål. Ifølge ELGPN forudsætter et fuldt samordnet vejledningssystem (niveau 3 i ELGPN’s taksonomi) bl.a. eksistensen af et uafhængigt sekretariat med selvstændige beføjelser og økonomi, der varetager samordningsopgaven. Et sådan uafhængigt sekretariat kan sikre, at der eksisterer fælles mål og en fælles forståelse af vejledning, opgaver og roller og hermed fælles definitioner og terminologi.Den sidste opdatering i rækken omkring samordningens status i Norden omhandler kommer i vinteren 2022/23 og omhandler Island og Danmark.